Valget er overstået og han mistede førertrøjen.

Måske ville det være en bedre idé for såvel regeringen som for debattører at koncentrere sig om at diskutere fremtidens politik fremfor fortidens. Selvfølgelig skal en ny regering distancere sig fra den forrige, men den risikerer at svække sit budskab med at indlede hver anden sætning med at henvise til fortidens synder under VKO frem for at brede egne visioner ud, og de tumler altså - efter min mening - noget famlende rundt.

Vi véd alle, at der er et huuul i spanden og at det tager nogen tid at få stoppet det. Men den alvorlige distance til VKO kniber det noget med. Efterlønsforliget er regeringen pga. Radikale Venstre nødt til at leve med, men hvor meget skal Vestager sætte sig på dagsordenen? Tilbagerulning af topskattelettelser kommer ikke på tale, genforhandling af Nordsø-olien ejheller og hvad med den finansielle sektor? Der er så også lige de multinationale skatteunddragere, for ikke at tale om en rekordstor gæld til det offentlige fra såvel danske virksomheder som private, som Möger næsten på forhånd giver op overfor.

Løkke holder sin kæft, måske lige bortset fra spejderlejren. Så har han også været på banen (efter sin egen indførelse af fedtafgiften) med rørende forsvar for nødstedte marmeladefabrikanter, som skal betale sukkerafgift!

Den dag, manden kommer med et reelt bud på Danmarks fremtid (hans egen 2020 plan floppede fælt), kan der så være grund til at beskæftige sig med den såkaldte opposition, der er noget vingeskudt. Lad da Løkke gå tur med hunden, alt imens Liste C tordner ned mod spærregrænsen og LA plastrer os til med helsidesannoncer. DF er uden kort på hånden.

Indtil videre, - hvor ska' vi hen do?