Udfordring: Læs og forstå uddrag på svensk, find ud af, hvad svensk kan bruges til, om man kan lære noget af sproget, og om det overhovedet er brugbart på nogen måde.
Challenge accepted!

På svensk?!”. Hele klassen kigger måbende på vores dansklærer, da han fortæller, at vi skal læse et tekstuddrag på svensk. Flere kigger undrende på hinanden, mens andre småsnakker om, at de da i hvert fald intet kommer til at ’fatte’ af den tekst. Nogle stykker påpeger også, at svensk ikke er særlig brugbart og i det hele taget unødvendigt at beskæftige sig med. Men der er ikke noget at gøre. Det er svensk, og det skal læses.

Tekniske vanskeligheder
De ’klagende’ havde både ret og uret i deres klagen. De første udfordringer, som jeg støder på er de sproglige og grammatiske udfordringer ved at læse svensk. Det er nogle andre og anderledes ord, og grammatikken er anderledes, end når man læser på dansk. Mange ord ender på ’a’, mens de på dansk ofte ender på ’e’. Jeg tænker, at det er grundet, at man i Sverige udtaler ordene på en anden måde end i Danmark. Derudover bruges ’t’ i stedet for ’d’. På svensk bruger man endda helt andre bogstaver, der springer mig i øjnene, da jeg læser det svenske uddrag! De danske bogstaver ’æ’ og ’ø’ er skiftet ud med de svenske udgaver ’ä’ og ’ö’. Med hensyn til grammatikken støder jeg gennem min læsning på sætninger som ”Vad hade du på taket att göre?”, altså en form for omvendt ordstilling. Men hvorfor er det så ’förbannat’ svært at forstå, når det minder så meget om dansk? Bringer det svenske sprog overhovedet andet end pinsler med sig, eller kan vi lære noget af det? Og hvad er meningen med, at vi skal læse og forstå det svenske?

Svensken er her!
Det er almen viden, at der i Danmark, fortrinsvis på Sjælland, arbejder en del svenskere. Tager man en tur med Kystbanen, vil der være fifty-fifty chance for, at billetkontrolløren med en flydende, blød og kraftig svensk accent beder en om at vise sin billet. Det er heller ikke sjældent, at man støder på ekspedienter i Helsingør, der er svenskere. Så sent som i fredags blev jeg svaret på svensk, da jeg spurgte om prisen på en vare, og det overrasker mig ikke længere. Noget som dog stadig overrasker mig er, hvor svært det er at forstå. Jeg mener, det er vores naboland, vores sprog minder umådeligt meget om hinandens og mange af ordene er næsten ens. Alligevel finder jeg det uforståeligt svært at forstå svensk. Og jeg er ikke alene om det. En pige fra min klasse sagde med et opgivende tonefald i forbindelse med, at vi skulle læse det svenske uddrag: ”Hvordan skal jeg nogensinde komme til at forstå den her tekst? Jeg forstår ikke engang, hvad den svenske billetkontrollør siger til mig, når jeg kører i tog!”.

Udkonkurreret af engelsk
Er det os, der er dumme og ’u-sprogkyndige’? Jeg snakkede med flere af mine venner om det at forstå svensk. De fleste havde det på samme måde: Det var svært at forstå. Samtidig fortalte mange, at deres forældre sagtens kunne forstå svensk og nogen sågar snakke det. Dette gælder også for mine forældre. Min far snakker det flydende, mens både min mor og far forstår det. De er uforstående over for mine og mine venners problemer med at forstå sproget. Da jeg en eftermiddag spørger dem, hvorfor de tror, at det er så besværligt at forstå og læse for mig og mine venner, siger de: ”Da vi var børn, var det nyt, at man kunne se svensk tv, så det gjorde man. På den måde hørte man det ofte.”. Min far indskyder, at: ”Jeg boede i Helsingør og min far arbejdede på værftet. Der var mange svenskere i Helsingør, ligesom der er nu, så jeg hørte svensk nærmest dagligt, udover de fjernsynsprogrammer, som jeg så på svensk.”. Men det er jo ikke fordi, at der ikke er svensk tv nu om dage. Der er bare flere muligheder, så det vil sjældent være det, der bliver prioriteret. Hvor man så svensk tv før i tiden, ser mange unge i dag engelske tv-serier, realityprogrammer og lignende programmer. Engelsk er på den måde blevet en større del af unges liv i dag – dog godt hjulpet på vej af globaliseringen. Efter samtalen med mine forældre, tænker jeg, at svensk nok aldrig bliver noget, der føles naturligt at kunne forstå for unge på min alder.

Kan vi lære noget af svensk?
Men svensk kan jo ikke kun være besværligt. Der må være noget ved vore kære naboers sprog, som vi kan bruge til noget, eller i hvert fald kan lære noget af. Efter at have læst det svenske uddrag var jeg godt og grundigt irriteret. Irriteret over, at jeg ikke forstod det bedre end som så. Jeg forbandede det svenske sprog, og brugte mine frustrationer til at finde svenske bandeord oversat til dansk. Ganske fornøjeligt, da det er noget af det eneste svenske jeg kan, udover ’glass’ og ’prata du svenska?’. I min søgen efter et ordentligt perspektiv i min artikel, kom jeg i tanke om, at der for nogle måneder siden var en artikel i avisen (Politiken, red.) om sproglig ligestilling. Jeg kan huske, at jeg fandt artiklen ganske interessant og sågar skrev et indlæg om den på min blog. Omdrejningspunktet for artiklen var, at der er begyndt at komme mere fokus på netop sproglig ligestilling i Sverige. I den forbindelse er der nogle, der er begyndt at bruge det kønsneutrale ord ’hen’ i stedet for ’hon’ og ’han’. Der blev i den forbindelse skrevet to bøger, hvor ’hen’ blev brugt, og enkelte vuggestuer og børnehaver var begyndt konsekvent at bruge ’hen’, når det ikke var specificeret, om der var tale om en pige eller dreng. Da jeg læste artiklen, vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle reagere. Senere samme dag, sad jeg med en varm kop te og så TV-avisen, og her nævnte de den nye udvikling i det svenske sprog. Jeg skruede interesseret op for lyden og tyssede på mine forældre, da indslaget begyndte. I indslaget var der en del forargede, danske borgere, der undrede sig over, at man ikke bare kunne holde sig til det normale, da det nødigt ville ændre noget, at man sagde ’hen’ i stedet for ’han’ og ’hon’.

Om det er en god idé eller ej, det er op til den enkelte, men det er da et friskt pust i en ellers ret stillestående debat omkring sproglig ligestilling.

Proof found
Ud fra de forskellige overvejelser, som jeg har gjort mig under læsningen af det svenske uddrag og mit efterarbejde med teksten det, må jeg sige, at svensk faktisk er brugbart. Det kan bringe nye aspekter ind i sprogdebatten, og det virker som et frisk pust. At det er svært at forstå for mig, mine venner og andre på vores alder ændrer sig nok ikke, men nu har jeg da fundet en del af grunden hertil. Lige meget hvad, så er det ’jävla svenska’ til stede i Danmark og vil forblive det i fremtiden, hvad enten vi kan lide det eller ej.