Københavnerisering er blevet et internationalt begreb Verden rundt når det gælder at skabe en by på cyklernes præmisser, som gør, at biltrafikken mindskes og cykeltrafikken øges.

Den københavnske trafiklivsstil er nu også nået til Berlin, hvor den aldrig rigtig forsvandt i Østberlin, og siden fik tag i den kreative klasse. Ofte fik man underlige blikke, når man fræsede rundt om Sejrssøjlen ned mod Brandenburger Tor hvor jeg selv blev stoppet af Politiet engang, da jeg var på vej til et møde, og de spurgte, om de skulle slå alarm, for de var ikke vante til at se en mand i slips cykle på en hovedvej, så de troede, der var sket en ulykke:-)

Københaveriseringen - eller københavneriet, som man som hjemmehørende på "Tysklandsodde" skælmsk får lyst til at sige - er nu ikke kun et fænomen blandt Berlins kreative klasse, men er nået op på senatsniveau (regeringen i delstaten Berlin). Således taler styret allerede nu om, at der skal afsættes midler til at investere i cykelstier, der kan afløse de lyserøde pseudo-rædsler af cykelstier, der ofte er malede på den ene halvdel af trottoiren, og ingeniører, byplanlægger, trafikforskere og journalister skal nu sendes til København for at komme med forslag til, hvordan Berlin kan københavneriseres. Beliner Zeitung omtaler malende København i en portrætserien "Was Berlin von Kopenhagen lernen kann".

Tænk, at den danske trafiklivsstil nu er blevet en eksportvare! De mange års kreative løsninger, finansielle investeringer og politiske favorisering er så småt ved at udvikle sig til en indtægt for Danmark. Og København fortsætter udviklingen! Da jeg selv boede i København og cyklede var det træls at skulle stoppe for rødt lys og stige af cyklen - men sidst jeg var der, bemærkede jeg de sejeste hvileanordninger, som var blevet lavet ved kantstenen, så man lige kunne svinge benet op på og dermed blive sidende på cyklen med fuld balance. Sejt!

Københavneriseringen er et eksempel på, at hvordan samspillet mellem politisk vilje og prioritering samt folkelig pragmatisme og kreativitet kan skabe nye "varer". Fx har flere af mine venner valgt at tage på weekendture til København, ikke for at se Den Lille Havfrue, ejheller for at gå en tur på Strøget, men snarere for at prøve at cykle rundt i byen og så måske også et smut forbi Christiania.

Det er netop evnen til at få dette samspil til at virke, der kan rykke et samfund, og som gør, at Danmark nok skal klare sig i konkurrencen med alle de andre. Københaveriseringen er ikke kun et spørgsmål om at sælge cykelløsninger. Tænk stort: Turismen kan øges i hele Danmark, fx kan der afholdes kultveilteneutrale konferencer med cykeltaxier etc.

København er blevet synonym med cykler - Amsterdam halter langt bagefter - og hvis København vil og tør, kan dette blive et værdifuldt brand på linje med Lego mange år fremover!

Tør Danmark springe ud i det?

Jeg håber det inderligt.

Mvh