Annonce
Annonce
Annonce
Debat 16. maj. 2012 KL. 22.11

- Jeg er da en del af samfundet

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Jesper Van Der Schaft
Jesper Van Der Schaft Førtidspensionist Åbyhøj

Med regeringens forslag om, at unge under 40 år ikke skal have førtidspension, så er her en artikel om mig fra dr.dk 30/11 2010 - med titlen:" - Jeg er en del af samfundet." Det var altså under VK-regeringstid, hvor politikerne inde på Chr.borg andre andre i samfundet også den gang sagde, at førtidspensionister var parkeret. Den gang var S og SF i mod. Ja så hurtigt kan politikerne vende.

Her er så artiklen:

40-årige Jesper van der Schaft kalder det en misforståelse at tale om, at folk er parkeret på førtidspension.

Som 35-årig fik han tilkendt førtidspension efter en psykisk nedtur på arbejdsmarkedet, der blandt andet sendte ham på psykiatrisk hospital.

Det ville ikke have været muligt med det forslag om reform af førtidspensionen, som regeringen fremlægger i morgen.

Reformen vil gøre op med at folk under 40 år permanent kan tilkendes førtidspension.

En del af samfundet
- Hvis man siger parkeret, så betyder det jo, at man er i et parallelsamfund og det er jeg ikke, jeg er en del af samfundet. Nu har jeg blandet andet fået overskud til at hjælpe andre, siger Jesper van der Schaft.

Før han fik førtidspension var han gennem tre år i gang med videreuddannelse, fleksjob og arbejdsprøvning. Det var en lettelse for ham at få pensionen.

- Så kunne jeg lige pludselig slappe af og være mig selv. Jeg kunne give mig selv lov til at have dårlige dage, fortæller han.

For Jesper van der Schaft kom førtidspensionen lige i rette tid.

Han er overbevist om, at han ikke ville have klaret en længere periode med jobtræning og fleksordning, som regeringens pensionsreform ifølge Jyllands Posten lægger op til.

- Så havde jeg været død. Hvis jeg skulle have haft flere nederlag, så tror jeg ikke, jeg havde overlevet, siger han.

Og det blev selvfølgeligt misforstået på netavisen 180 grader, hvor jeg blev kaldt socialbedrager mv. Men til det vil jeg bare sige og skrive:"Hvis de synes, at min kritik er urimelig, kan vi godt bytte. Så kan de få min sygdom, og så kan jeg få deres job." citatet er fra JP Aarhus. 7/1 2011.

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft, førtidspensionist

Annoncer