Det er med rynket pande jeg ser hvordan børn med handicap bliver "flået" hjem i kommunerne fra de specialiserede institutioner som ligger ude på den anden side af kommune grænsen..

Har børnene godt af bare at blive rykket op med rode, fra de steder som er deres tryghedsbase og hvor nogle af dem har været enten fastboende eller aflastningsbarn i mange år?

De institutioner eller plejefamilier som får børnene nærmest smidt i favnen, er de i det hele taget gearet til at tage børnene? Ja siger de kommunale forvaltningschefer (embedsmændene) eller en eller anden forvildet byrod, og kommer med en lang forklaring om nærområdet osv osv. I det sidste åndedrag bliver økonomien så nævnt, gerne så svagt at de håber at ingen høre det..

Kære kommuner, jeg vil påstå at meget af det i får udmeldt er vrøvl og det i sidset ende kun drejer sig om økonomien, ikke barnets tarv. Hvis nu forældre begyndte at eksperimentere sådan med deres børn som kommunerne gør, vil de helt sikkert blive anklaget for omsorgssvigt. Jeg tvivler faktisk på ret mange som sidder med beslutningerne ved hvad det vil sige at have et handicappet barn som nu pga spareiver skal kastes fra herodes til pilatus... Hvem kan hele et barn som bliver ofret på den måde? Ja jeg spørger bare..