»Hej verden. Over hele provinsen Quebec overtager folket gaderne, mens de slår på gryder og pander i modstand mod Lov 78, som begrænser vores (fundamentale) ret til at demonstrere. Vi er udmattede, deprimerede, vores fødder gør ondt, nogle af os er blevet mishandlede, arresterede og/eller har fået en bøde. Fuck politistaten. Al magt til folket. Jeg springer ud som hippie«.

Sådan skrev canadiske Florence (på engelsk) på Facebook søndag aften. Hun er blot én af de mange venner, jeg fik som udvekslingsstuderende i Montreal i Quebec for et år siden. Og nu kan jeg ikke logge på Facebook, uden at min startside bombarderes af udsagn som ovenstående. Ofte ledsaget af links til videoer fra den seneste demonstration eller til canadiske eller amerikanske nyhedsartikler om den højspændte situation i Quebec lige nu.

Hundredetusindvis af studerende strejker på fjerde måned for at protestere mod en lov, der skal hæve uddannelsesafgiften med 75 procent over de næste fem år. Det sidste nye i, hvad der har udviklet sig til en sand hårknude med studenterorganisationerne på den ene side og provinsregeringen på den anden, er en såkaldt “nødlov”, der gør det ulovligt for grupper med flere end 50 deltagere at samles, medmindre politiet godkender plan og eventuel rute mindst 8 timer i forvejen.

Det er montrealerne heldigvis ligeglade med, og som Florences statusopdatering beskriver, så samles hele byen hver eneste aften i gaderne for at holde på deres ret til at mødes - og til at have et billigt og tilgængeligt uddannelsessystem.

I skarp kontrast til min Facebook-startside står eksempelvis Politikens hjemmeside. Her har jeg forgæves søgt og søgt efter artikler, der så meget som nævner konflikten i en sidebemærkning. En hurtig søgning på Infomedia bekræfter min mistanke: På trods af hvor langvarig, omfattende og kontroversiel studenteropstanden i Quebec, nu døbt Le Printemps Érable (Ahorns-Foråret) er, så er det kun et fåtal af danske medier, der henviser til den.

Et par linier i Berlingske og Ekstra Bladet kan det dog - heldigvis - blive til. For et par dage siden fik Information, JP, DR og TV2 så taget sig sammen til at smide en (identisk, for den er fra Ritzau) omtale ud på deres hjemmesider. Arbejderen er den eneste avis, der har fået en af sine journalister til at skrive en decideret artikel.

Hvad er argumentet fra de danske mediers side for ikke at beskæftige sig med emnet? Mener Politiken for eksempel, at det er irrelevant for danske læsere?

Det mener jeg bestemt ikke – netop fordi konflikten foregår i Quebec, der har en del til fælles med Danmark. Provinsen er berømt for sit næsten europæiske velfærdssamfund, og selv efter de varslede stigninger i uddannelsesafgiften vil afgiften stadig være den laveste i Canada.

Jeg mener, at vi her i lille Danmark bliver nødt til at involvere os i den globale debat om prisen for uddannelse. Både fordi det hurtigt kan gå samme vej for os, som det gør for Quebec – mere og mere brugerbetaling – men også fordi vi har pligt til at minde os selv, hinanden og verdenssamfundet om, at det faktisk er muligt at have et 'gratis' uddannelsessystem.

Hvis medierne ikke videreformidler nyheder fra langvarige og bemærkelsesværdige protester i eksempelvis Quebec, hvordan skal vi danskere så kunne deltage i debatten? Især nu, hvor der sker overgreb på borgernes ret til at forsamles og ytre sig, er det ekstra vigtigt, at vi også herhjemme viser interesse. Og det er jo ikke alle der, ligesom jeg, er så heldige at have deres Facebook-startside tilplastret med de seneste videoer og artikler.

Jeg ved, at der i dag har været støttedemonstrationer over hele Canada til ære for bevægelsen i Quebec, og at der har været lignende arrangementer i Paris tidligere på måneden. Måske man kunne forestille sig, at danskerne kunne mobilisere den samme solidaritet, hvis vi fik seriøs adgang til historien?