SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Lad os antage at din samvittighed kan klare det. At din empati er fesen som et halvpumpet bagdæk og at min sorg og frustration ikke rører dig en papand. Lad os være enige om, at Kants tanker om universelle handlinger er tåbelige og blot fortjener spot. Lad os proklamere til den ganske verden, at ens død må være den andens brød. Lad os postulere, at din hurtige økonomiske gevinst ved salget af min herlige babyblå Avenue kommer dig til glæde og til gavn.
Nedrige cykeltyv, du er simpelthen en idiot!
Som mennesker er flest tænker du ufatteligt kortsigtet og tror formentlig at du har gjort dig selv en tjeneste, ved at stjæle min cykel, men du kunne ikke tage mere fejl. Thi du fatter ikke hvad der er godt, for endog dig selv.
At stjæle min cykel er dumt på så mange planer at det ville tage en god bog at forklare det adækvat (jeg er i gang…). Men tillad mig ydmygst, i denne min sene og dirrende bitre nattetime, at forklare, hvorfor jeg mener, som jeg gør.
Du lever i et land der giver dig alt. Social og økonomisk sikkerhed, velbetalt uddannelse, gratis sundhed, kort og godt; et tag over det beskyttede og stimulerede hoved, mad, drikke og medicin. Det er luksus.
Jeg har vitterligt ondt af dig, at du ikke kan følge en logisk, pragmatisk, filosofisk (filogimatisk, som jeg kalder det…) tankerække, der burde føre dig frem til at afholde dig fra at stjæle min Avenue.
Ser du, du tror du agerer egoistisk, du tror, du i en bad-ass selviskhed tilegner dig min cykel og vinder på det. Jeg er stor tilhænger af egoisme og konkluderer da også, selvfølgeligt, at alle gerninger og alt væsen som sådan er ren egoisme. Den rigtige egoisme vel at mærke, der er god for mig selv. For mit jeg.
Du, cykeltyv, er en idiot. For du udlever en misforstået og idiotisk form for egoisme, hvor din handling ikke blot bringer mig på knæ i et inferno af transportkatastrofer, forsikringsmæssige rænkespil, salte tårer af affektionsværdi and what not, men ligeså, kommer tilbage og bider dig selv i nakken. Og at skade sig selv er ikke særlig egoistisk. Det er vel bare dumt.
For når du stjæler fra mig stjæler du fra samfundet der beskytter dig, fra vores samfund, fra dig selv, hvilket jo er godt tosset. Først og fremmest skal politiet og desuden hele vores bureaukratiske system bruge ressourcer og det koster dyrt! Det er penge der kunne være brugt på alle mulige andre ting fx gratis cykler til alle borgere - også dig! (Indrømmet, det ville nok tage et stykke tid at skrabe de penge sammen, men at du holder op med at stjæle min cykel er et skridt på vejen).
Det jeg kommer frem til, er altså, at det mest egoistiske du kan gøre er at opføre dig pænt. Hvis du holder op med at stjæle cykler, kaste med affald, tegne graffiti, afbrænde biler, begå vold og i stedet begynder at fundere over hvad der ville gøre netop dig godt, sparer du samfundet penge. Dit samfund, dine penge. Så vær nu egoistisk – på den filogimatiske måde, tak. Og hold op med at stjæl min cykel!
Hvis du hører til den hypersjældne race af højt reflekterede cykeltyve eller ballademagere, som ikke bare stjæler cykler eller begår ulovligheder på grund af den omtalte misforståede egoisme, men rent faktisk ønsker denne samfundsundergravende virksomhed, denne anarkismens lunte antændt, så må du modtage min undskyldning for at have kaldt dig en idiot. Det er du ikke. Føler du virkelig at det samfund du lever i ikke er dit, at det er så grumt, kvælende og undertrykkende at du bare må lave oprør så er du i din fulde ret til det. Men helt ærligt, min cykel blev stjålet i Danmark. Danmark! Come on people!!
Læs hver dag
- 20. jun
- 20. jun
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|









