I en tid hvor antallet af meningsmålinger har udviklet sig eksplosivt, må man tage dem med flere og flere gram salt.

Forud for valget florerede spådommene dagligt, baseret på de sædvanlige ca. 900 respondenter. LA skulle nærmest kravle over spærregrænsen, men neglede så mange stemmer fra Konservative, at rollerne blev byttet om.

Ingen gættede heller ikke rigtigt på EL's fremgang, som skete på bekostning af SF osv.osv.

At the end of the day fravalgte vælgerne Lars Løkke, men det er ikke første gang i Danmarks-historien, at vi har arvet en statsminister. Vi arvede Anker efter Krag, uden at vælgerne reagerede negativt. Men Løkke gik altså ikke i befolkningen med træsko på, fordi for meget klistrede til ham.

En gang var Schlüter den store mand i dansk politik og besatte statsministerposten (Venstre rodede vist dengang rundt på 12% vælgertilslutning). Han var vel egentlig ikke så dårlig, men måtte afgive regeringsmagten pga. en uregerlig justitsminister med betændelse i administrationen.

Alle medier, skrevne som æterbårne, høvler ud med den samme overskrift: Skive Folkeblad, Information, TV-Fyn og Lorry, Politiken, Danmarks Radio etc.etc. som med fryd konstaterer, at Thorning har fået tæsk.

Der er mere end 3 år til næste valg, så hvad med at klappe hesten. Løkke kan ikke bruge de samme penge 2 gange, som han har haft for vane. Johanne kan jo heller ikke komme igennem med det hele.

Sådan er livet i Lidenlund med en årtier lang tradition for mindretalsregeringer. Det kan være svært at tage bestik af, men underligt nok er magtfulde kvinder måske lidt uspiselige her i Dronningeriget, hvor rollefordelingen normalt har været at placere kvinder på inferiøre ministerposter.

Ritt Herregaard kan altid råbe medierne op med sine "gode råd".

Tja ...