Ofte siges det, at unge er aldeles tolerante, og åbne over for andre kulturer. Og jovist, klassisk racisme er ikke så udbredt blandt nutidens unge, som den måske er blandt ældre generationer. Faktisk kan både negere, muslimer og asiater tolereres, blot de tilbeder populærkulturen på det tilstrækkelige acceptable niveau. Dog kan selv unge med diverse handicaps accepteres, hvis blot deres handicaps er milde, og (stort set) usynlige. Dog skal disse kompensere med en ekstraordinær, mainstream-præget adfærd, for at blive accepteret. De skal tage klart afstand fra deres handicap, og de må ikke have nogle handicappede venner, med mindre disse er af samme mentalitet.

Men skiller man sig ud, så falder hammeren! Derfor kan det f.eks. undre mig, at Søren Pind efterspørger assimilering blandt herboende indvandrere. For specielt unge indvandrere er i dén grad assimilerede! Hvis jeg ser en ung, muslimsk pige, kan jeg oftest kun se forskel på hende, og en etnisk dansk ung pige, på hendes hudfarve og evt. tørklæde. For hun går i modetøj, hører popmusik, går med de klassiske, høretelefon-propper i ørene, og opfører sig præcis som danske unge. Hun er på ingen måder i kontakt med sin egen kultur. Hun er et rendyrket produkt, af den USA’ske populærkultur, der har fordærvet og fordummet rundt regnet 99 % af den danske ungdom.

Folkeskolerne burde skabe selvstændigt tænkende individer. Men i stedet er det blevet de rene, konforme maoist-lejre, hvor lærerne ingen autoritet har, og hvor de stærke teenagere har taget styringen. Og alle dem, der skiller sig blot det mindste ud fra de fastsatte normer, bliver på alle tænkelige måder mobbet, chikaneret, set ned på, ydmyget, og forsøgt indoktrineret.

Men de absolut værste steder, de absolut værste lejre for intolerante unge, må helt klart være efterskolerne! Her er jeg i besiddelse af så meget empirisk materiale, at jeg nærmest vil kunne skrive en afhandling. For her er ensretningen, konformiteten og den pubertære umodenhed total. Mobning finder sted i nok endnu større grad, end i folkeskolen. Nok mest fordi, at folk her er sammen 24 timer i døgnet. Jeg kan tage mig selv som eksempel:

Jeg har aspergers syndrom, og da jeg startede på efterskole (2006-2007), fortalte jeg allerede den første dag åbent om, at jeg havde dette. Jeg blev udsat for mobning og ydmygelse af en gruppe på 4 drenge, fordi jeg skilte mig ud, og intet problem havde med at være mig selv. Og da jeg ikke lod mig påvirke, eller rokkede mig en tomme, tog mobningen til, og det kulminerede med ydmygende scenarier på en ekskursion/lejertur til Prag. Hvad der mere præcis lå til grunde for denne mobning, ved jeg ikke. Men jeg vil gætte på den klassiske, teenage-intolerance over for alt, hvad der er anderledes, og måske en frustration fra mobbernes side over min egen afklarethed, og at jeg var mig selv, som var det det mest naturlige i verden. Og det skal da sige til mobbernes forsvar, at de også stoppede efter 3-4 måneders tid.

Jeg har også hørt adskillige beretninger fra andre nuværende og tidligere efterskoleelever, og disse beretninger er rystende! En har fortalt mig om en efterskole, hvor en elev gik og tævede både lærere og elever, uden at der blev sanktioneret. Og en anden har fortalt om markant forskelsbehandling, hvor en elev bevidst fik højere karakterer, og undgik sanktioner, fordi vedkommende var i familie med vicedirektøren. Samme person pralede i øvrigt også om hvordan vedkommende sammen med en gruppe havde mobbet en pige til at stoppe på efterskolen, fordi hun godt kunne lide at lege med Barbiedukker. Endnu et eksempel på de pubertæres foragt for alt det anderledes. Ydermere pralede denne person med, at hun havde et større ”smuglernetværk”, hvor hun solgte cigaretter, alkohol m.m. til andre elever, på trods af at dette var imod efterskolens regler.

Salg og indtagelse af alkohol, mobning, vold m.m. finder sted i ekstremt omfang på efterskoler. Jeg har selv oplevet dette, og har hørt et utal af beretninger. Min egen efterskole var ikke den værste, men nogle steder har der fundet brud på både efterskolens egne regler, og deciderede lovbrud sted, foran lærernes næser, uden at der er blevet sanktioneret. Efterskolelærere er åbenbart mere optaget af at være ”hip” med de unge, end at være de forbilleder, de burde være.

Der findes da tolerante unge, som oprigtigt er tolerante. Men den farvelade-glade verden, som medierne, heriblandt Politiken, tegner af virkeligheden, passer overhovedet ikke!

I teenage-alderen finder mobning, eksklusion, fremmedgørelse og polarisering af de, der er anderledes, sted i åbent dagslys. Men den forsvinder ikke senere hen i ungdommen, men erstattes af en mere subtil og diskret mobning og eksklusion. Enhver som ikke gør som mainstream-kulturen dikterer, bliver set ned på og betragtes som undermennesker. Og jeg har både selv været vidne til, og har hørt om børn og unge, der har skilt sig ud, er blevet mobbet, chikaneret og direkte udsat for fysisk vold, fordi at de ikke passede ind i de bokse, som unge jo nu engang skal passe ind i.

Og vi har alle hørt om de frygtelige hændelser, hvor unge er blevet drevet til selvmord, at en gruppe af kyniske mobbere.