Danmark var det første land i verden, som godkendte et registreret partnerskab mellem to personer af samme køn. Det er en del af vort lands politik, som jeg er ganske stolt over. Det undrer mig dog, hvorfor vi først nu tager skridtet og ændrer loven om ægteskab mellem to af samme køn.

Debatten kører nu på det højeste i USA efter Obamas offentliggørelse af sin støtte til homovielser. Den er mest fokuseret på religiøse synspunkter, et spørgsmål om Gud og synd. I Danmark har debatten også været fokuseret på religion og kirken.

Jeg forstår dog ikke, hvordan en debat om ægteskab mellem to mennesker og lovgivningen herom, skal blandes sammen med kirken. Det er sandt, at vi med den nye lovgivning tillader kirke vielser mellem to af samme køn. Sagt med andre ord: alle skatteydere får lov at benytte sig af kirkens velsignelse. Hvordan et spørgsmål, om en statsbetalt ansat, selv kan vælge hvem han/hun vil betjene i forhold til landets love, er mig ubegribelig. I dagens Danmark adskiller vi kirke og stat. Vores love er ikke afhængige af religion. Så hvorfor tager vi hensyn og laver særlove pga. religion? En sygeplejerske kan ikke vælge at nægte en præst behandling, blot fordi han/hun er ateist. En kommunal ansat kan ikke nægte at behandle en sag, fordi borgeren er mørk/lys. Der er tale om en udvikling i samfundet, som vi med loven har valgt at godkende.

I folkeskolen er der mange steder stadig påtvunget fader vor. En normal folkeskole, måske den eneste i området, så forældrene ikke kan vælge, påtvinger helt små børn en religion. Er det rimeligt, at vi som skatteydere, ikke selv kan bestemme, om vores børn, skal opdrages med religion? Jeg har selv gået på en sådan skole, og denne praktiserer stadig fader vor. Der er mange gode kristne friskoler, hvor man kan vælge religion til, men det bør ikke være tvungen på en offentlig skole!

Vi vil gerne i Danmark være frisindede, vi praler af at være det. Så hvordan kan vi forsvare, at vi stadig i 2012 tager hensyn til religion og ikke giver homoseksuelle samme rettigheder som alle andre? Dertil kommer, at flere og flere melder sig ud af folkekirken. Dette må være et tegn på, at borgerne tager distance fra kirken. Vi skal ikke diskriminere religiøse, da det ville gå imod hele pointen. Religion skal være noget privat, noget som hverken er tvunget eller indblandet i love.

For en religiøs kan det være krænkende, at se det, som man ser som en "synd", blive praktiseret. Som ateist er det dybt krænkende for mig, at samfundet tager specielle hensyn til en stadig mindre gruppe af befolkningen.

Kan det passe, at vi stadig skal tage religiøse hensyn?