Anne Grete Hansen

Pens. økonom Glamsbjerg

› LÆS MERE

Dansk politik er og har altid været en besynderlig og ikke altid velsmagende cocktail. Det bør vi alle gøre os klart. Ikke alle er på min alder (ikke at det er en kvalifikation i sig selv at være halvgammel), men trods alt vil jeg alligevel anbefale en hurtig oversigt: www.information.dk/38650. Den er en nyttig rekapitulation af udvikling i dansk politik.Hvem gjorde hvad hvornår?

Når jeg bringer politisk historie på banen, er der en hensigt med det. Træd lidt tilbage og se, inden Venstre får en for hurtig udløsning. Se på Venstres mindretalsregeringer, specielt Hartling. Den smalle Hartling blev overtaget af Anker Jørgensen. Dernæst kom der sågu en V/S regering, der gled i noget. Så kom Anker J. nok engang til. Så kom der 10 år med Pia.

Sådan er livet jo i dansk politik. Et årtier langt kludetæppe af forlig og samarbejde. Desværre - i min optik - er udvikling blevet til afvikling. I alle partier rekrutterer man fra baglandet. Det gøres i Venstre (se bare på Lars Løkke), der gøres i Socialdemokratiet (se bare på Helle), det gøres i SF (se bare på Möger), der gøres i Konservative (se bare på dem, der er røget ud). Det er ikke, på rekrutteringsbaggrunden, mærkeligt, at DF har haft en magtposition.

Folketinget repræsenterer jo ikke længere et bredt udsnit af Danmark. Politik er blevet til karriere. Det er et demokratisk problem. Der er mange demokratiske problemer, fordi medievirkeligheden har udviklet sig på en måde, hvor man bare skal være først med alt, uanset hvor underlødigt det er.

Min overskrift er begrundet i oplevelsen for åben skærm af, at Betjendtsen sendte Johanne Schmidt-Nielsen ud efter kaffe i en partilederdebat i 2007. Der blev Fogh genvalgt men valgte at dukke under radaren overfor dansk presse, som ikke turde modsige ham. SÅ fik vi Lars Løkke. Ham vil jeg ikke så gerne have igen.

Vi overskylles af meningsmålinger, som absolut ikke kan forudsige noget som helst. Det politiske liv har sine egne love. Der kan ikke laves om på dem, for det er OS, der har ansvaret for, hvem vi vælger ind. Det ansvar bør vi alle gøre os klart, uanset partifarve.