Vi lever i en tid, hvor det er nemt at få bekræftelse fra alt og alle. Vi kan skabe den identitet som vi selv ønsker, uden at være bundet til faste skitser. Det er en shoppingkultur, vi tager fra alle hylder og støber vores ideelle liv sammen ud fra det. Friheden har aldrig været større. Men med den frihed, følger der også et større krav om påpasselighed og omtanke med. Det kan være fristende at tromle afsted i sin egen verden, dybt optaget af de narcissistiske tankers evigt cirkulerende adfærd. Vi bliver behaget af omverdenen og konstant bekræftet i vores egen genialitet, hvilket giveret usundt syn på vores egne rettigheder. Janteloven gælder bare en smule mere for de andre.

Det hele handler om os selv, og de andre bliver til midler i vores personlige livsprojekt. Når vi taler med hinanden, venter vi kun på at det bliver vores tur til at få ordet, så vi kan få ytret og bekræftet vores ego. Det de andre siger har ingen værdi, vedmindre det er til gavn for os selv. Den gensidige forståelse forsvinder, og det samme gør lysten til at ville andre mennesker det bedste. Vi er for optaget af vores egen identitetsdannelse, og nedprioriterer det meningsfulde i blot at være tilstede som menneske. Det er ikke livsnødvendigt at gøre opmærksom på sig selv hele tiden. Eller at skulle stå forrest i talerækken.

Der er en mangel på indre værdier, hvor klichefyldt det udtryk end lyder, men ligger der så meget mere i det end blot klicheen. Hvordan kan vi få hevet os selv ud af den narcissistiske illusion vi lever i? Vi har friheden til at vælge vores egne tanker, men det er de færreste som opfanger det ansvar som følger med. Ofte lader man sig falde hen i offerrollen, og påtager sig andres forestillinger om det ideelle liv. Og så er det da klart at man bliver frustreret og selvoptaget, det må være en magtesløs følelse at tro, at man ikke har et valg.

Jeg mener folk burde slukke for tv’et og tankerne for en stund, og mærke livet dybt inde i kroppen. Det forsvinder ikke, selvom du ikke får mast dit ego ned over andre. Du holder ikke op med at eksisterer. Tvært imod. Du begynder at leve, og det er der at værdierne opstår. Når du tror at du ved noget med sikkerhed, så er det at du skal vende om igen holde op med at vide. For vi ved ingenting i sidste ende. Revurder dine tanker hvert andet sekund, men behold dig selv. Lad ikke tankerne diktere din identitet, for den forsvinder ikke ved at du slipper tøjlerne engang imellem. Faktisk er identiteten solidt fasttømret inde i dig selv. Om du vil det eller ej! Det samme gælder for alle andre, så vi kan godt stoppe med at trampe hinanden ned, og i stedet tage ansvar for friheden.