Efter at Løkke i de sidste måneder har indtaget alle tænkelige synspunkter omkring skat, så er de nu ude og erkende at de er forvirret.

Det store Løkke-show startede før valget med hans afvisning af de konservatives forslag om at lave skattelettelser. Det skete med henvisning til, at med den elendige fatning man havde bragt dansk økonomi i, så ville der ikke være råd til skattelettelser så langt frem som nogen kunne se det.

Men den melding holdt kun til selve valgnatten, hvor Løkke efter at være vraget af vælgerne kunne meddele sin nye økonomiske strategi. Nu måtte det ikke længere blive dyrere at være dansker (helt uden at han fortalte hvordan han ville kunne trække alle sine egne beslutninger om at gøre det dyrere år efter år indtil 2019 tilbage igen) og fra næste valg uanset hvornår det kom så ville der skulle laves skattenedsættelser.

Godt nok måtte vi ikke få at vide hvor store skattelettelser og godt nok måtte vi slet ikke få oplyst hvordan der ville være økonomi til det så få timer efter at der slet ikke var råd til det.

Men når de store og vigtige beslutninger skal træffes, så må man jo se bort fra den slags små detaljer. Så vi måtte afvente endelig besked herom, da vi først blev lovet beske herpå lige før et kommende valg.

Få måneder efter kunne Løkke så meddele, at naturligvis ville han da søge indflydelse på regeringens bebudede skattereform selv om der kun ville være tale om "skatteomlægning" og ikke reelle skattenedsættelser.

Denne nye udmelding holdt jo så kun til den dag hvor regeringen så fremlagde sit skatteforslag som indeholdt reelle skattebesparelser for mange. Så kom filmindslag m.m. fra Løkke med krav om 13 milliarder i reelle skattenedsættelser til især de mest velstillede. Og fik han ikke tilsagn om det så var der ingen grund til at indkalde til forhandlinger.

Desværre var der ikke nogen der kunne anerkende Løkkes beregninger. Så med den kolde afvaskning der var sket ikke alene fra ministerierne men også fra alle landets økonomer mødte Løkke alligevel op til forhandlingerne - dog stadig med kravet om at de mange milliarder skulle findes. Ikke af Løkke men af regeringen.

Det må siges at være en ny forhandlingstaktik. Først at påstå at pengene findes, og så bagefter kræve at de så findes af nogle andre.

Men nu hvor forhandlingerne har bevæget sig en smule længer frem, så har Løkke fundet frem til at han nu vil hjælpe regeringen ved ikke længere at holde fast i kravet om at de skal finde 13 friske milliarder. Til gengæld skal der blot indføres en 3-årig aftale (resten af valgperioden, hvorved han har indset at regeringen holder tiden ud), hvor man indføre en ny skattegrænse, hvorved Løkke vil indføre en form for millionærskat af bagdøren, hvilket han ellers har bekæmpet.

Og finansieringen er naturligvis stadig ikke på plads. Men i mangel på konkrete forslag til hvilke vælgergrupper der skal betale for disse skattebesparelser er man vendt tilbage til det mest luftige begreb som liberalisterne råder over: "Dynamiske effekter".

Så har man da på ca. 8 måneder indtager stort set samtlige standpunkter man kan have i forhold til emnet: Skattereform.

Men som tilskuer til dette Løkke-show må man Ræson har med Venstres skatteordfører, som jo bliver sat på en umulig opgave med at skulle forklare sammenhængen i deres egen skattereform og deres kritik af den nye regerings forslag.

http://raeson.dk/2012/skatteordf%c3%b8rer-schack-pedersen-v-i-den-varme-stol/

Og i mellemtiden kan vi andre jo så afvente hvad Løkke mener på mandag om dette spørgsmål.