Helhedsforståelsen er ikke ensbetydende med, at man så også skal vide alt. For eksempel, hvorledes man bygger en rumraket, eller hvordan en computer virker og lignende. Helhedsforståelsen er heller ikke dikterende en bestemt samfundsindretning, eller en bestemt fortolkning af Gud.

Helhedsforståelsen bygger på en gennemført fortolkning af naturens biologiske og psykologiske love, ved at sammentænke disse til én tænkning, én forståelse og derfor kun én fortolkning. Da islam er indeholdende den samme forståelse i form af én Gud, én forståelse og derfor kun én fortolkning, da tilkommer æren for den gennemførte forståelse af virkeligheden naturligvis profeten Muhammed. Hvorfor der ikke kommer en budbringer med en endnu større forståelse. Profeten Muhammed er derfor, som det gøres gældende af muslimerne, den sidste budbringer.

Helhedsforståelsen er ikke en religion, men kan fortolke enhver religion, enhver tænkning og handling, som værende indenfor eller udenfor de grænser, som biologien og psykologen i sammenspil sætter. Helt på samme måde, som et videnskabeligt forskningsresultat skal være i fuldstændig overensstemmelse med den eksisterende virkelighed, da skal enhver religiøs fortolkning ligeledes være i fuldstændig overensstemmelse med den virkelighed, som Gud skabte. Der netop er indeholdende de biologiske og psykologiske lovmæssigheder.

Således er der ens vilkår for alle. For så vidt at de biologiske og psykologiske love er ensartet gældende for alt levende på denne jord. Således er den skabende Gud, også den samme ensartede Gud for alt levende på denne jord.

Helhedsforståelsen er alene analyserende naturens store ”lovbog”, hvor står ”skrevet”, at da alt er kommet af det naturlige, da vil alt også kunne udledes af det naturlige. Det mennesket skal vide, kan med andre ord udledes af naturens lovmæssigheder. Hvorfor der ikke tillægges bøger og tekster nogen vægt. Religioner, som eksempelvis kristendommen og islam analyseres alene på, hvorledes de praktiseres, og ikke på det, som måtte stå skrevet i de hellige skrifter. Helt på samme måde, som det individuelle menneske analyseres alene på dets adfærd, på samme måde bliver hele samfund analyseret alene på dets adfærd.

Helhedsforståelsen er kendetegnet ved, at den kan stille den garanti, at alle fortolkningerne er at betragte som værende i fuldstændig overensstemmelse med naturens biologiske og psykologiske love, dersom tolkningerne ikke modstrides sagligt og fagligt af personer, der har stor faglig indsigt i biologien og/eller psykologien. Fortolkningernes rigtighed kan med andre ord løbende kontrolleres af fagkyndige.

Helhedsforståelsen bruges meget aktivt i de løbende debatter. Her angribes alt, der modstrider naturens grænsesættende lovmæssigheder. På samme måde som Helhedsforståelsen understøtter alt, der forsvarer den oprindelige naturlighed i tingene. Alle indlæg, hvoraf mange er at finde på denne blog, er skrevet i overensstemmelse med de biologiske og psykologiske love, og er i øvrigt aldrig blevet draget i tvivl af kompetente personer med kompetencer indenfor disse fagområder.

Helhedsforståelsen vogter mere præcist grænsen mellem rettolkning og fejltolkning, mellem Gud og Satan, mellem psykisk sundt og psykisk sygt, hvad der er naturligt og hvad der er unaturligt, samt fortolker fortiden, nutiden og hvad der bliver konsekvensen i fremtiden.

Helhedsforståelsens grænse kan illustreres:

Tager man et stykke papir og på dets midte sætter en prik. Da er prikken repræsenterende biologiens og psykologiens basale lovmæssigheder.

Tegn udenom prikken en cirkel. Denne cirkel, der er sammenfaldende med mor-barn psykologiens begrænsninger, er repræsenterende det ”spillerum” naturens basale lovmæssigheder, prikken, tillader mennesket må handle indenfor, uden de kommer i konflikt med naturens love.

Alt udenfor cirklenvil afstedkomme konsekvenser, da naturens lovmæssigheder nu vil reagere til skade for menneskets basale psykiske naturlighed, eller kombineret, dets basale fysiske overlevelse.

Mor-barn forholdet
Den yderste grænse, som cirklen danner, er nemlig ikke en tilfældig grænse.For den er repræsenterende den yderste grænse for tilladelige ændringer i forhold til mor-barn forholdet. Overskrides denne grænse, da bliver psykisk sundhed til psykisk sygdom. Kvindens, og dermed moderens adfærd, er derfor noget meget centralt at begribe betydningen af. Det er nemlig meget lidt der må fraviges det naturlige, før konsekvenserne bliver en alvorlig realitet. En religion, som er rettolkende Guds vilje, hvis vilje er helt sammenfaldende med naturens love, har naturligvis denne forståelse indarbejdet i dens retningslinier.

Kvinden tillades derfor ingen afvigelser. For Gud gav ubetinget kvinden hovedansvaret for barnet psykiske udvikling, idet barnet allerede før fødslen og under dets tidligste opvækst er afkodende hendes adfærd, som senere bliver barnets adfærd. Et ansvar, der som udgangspunkt er hendes alene, og som ikke må fraviges.

Her er ingen tilgivelse
Konsekvenserne ved ikke at tage dette ansvar er vidtrækkende, idet det psykisk sunde nu bliver psykisk sygt. Hvorved det psykisk syge nu vil kopier sig selv, via den sociale arv, til alle efterfølgende slægtled i en stadig mere opgraderende psykisk syg retning. Derfor er det tilladt at dræbe kvinden, der ikke evner at tage dette ansvar i forhold til mor-barn forholdet. For man dræber i samme forbindelse det afvigende psykisk syge i at kunne opformere sig. Dette forhold er ligeledes i overensstemmelse med de i den vestlige verden velkendte evolutionære og psykologiske lovmæssigheder.

Opsummerende ovennævnte betyder det, at Gud ikke har dikteret mennesket at indrette sig på en ganske bestemt måde, men tillader dem at indrette sig en kultur, som passer dem bedst i forhold til levestedet. Dette er et alment princip, som gælder for alt levende, og som derfor tillader en stor artsdiversitet.

Da mennesket er det eneste tænkende af alt levende, og som derfor kan bryde ud af cirklen, som ikke må brydes, gælder det princip, at mennesket skal pålægge sig selv begrænsninger, der sikrer, at de ikke bryder cirklens grænser. Hvilke metoder mennesket i forhold hertil vælger at gøre brug af står dem frit. For der kan ikke udledes nogen begrænsninger af naturens love. Hvorfor Gud vilje tillader alle metoder. Det er således menneskets ansvar alene, og det gælder også om de i deres bestræbelser på at efterleve Guds vilje gør det uhensigtsmæssigt i forhold til den individuelle kulturs overlevelse efterfølgende. Således tillader Gud også arter i naturen, der befinder sig indenfor cirklen, at uddø. Det samme gælder derfor også for en streng, og måske for streng, overfortolkning af Guds vilje. Men da det sker indenfor cirklenaf det tilladelige er det blot en naturlighed, og ikke et brud i forhold til Guds vilje. Det er derfor heller ikke noget, der er grund til at beskæftige sig med overhovedet. For det er kun dét, som bryder det tilladelige, cirklens yderste grænse, som skal have den største interesse. For netop det er en trussel mod naturligheden indenfor cirklens grænser.

For det psykisk syge er altid nedbrydende det psykisk sunde.

Endnu en lovmæssighed, som aldrig må undervurderes.