I et indlæg tidligere på dagen skrev Bent Warburg i en replik om EL's politik:

"EL kræver ubetinget at alt sættes ind på at skabe arbejdspladser. Er der noget der er vigtigere?"

Du har helt ret. Det er en af de opgaver som må prioriteres allerhøjest, men det afgørende er at EL ikke evner at komme igennem med sin politik. De står frustrerede og skælder ud på socialdemokraterne, selv om de burde vide at S har andre prioriteringer. Det er et billede på afmagt.

Videre skrev du:

"Politik er til for at støtte en stat der hviler på de arbejdendes skuldre. Afskaffer man dem, afskaffer man staten. vælg selv"

Det er tankevækkende ord! Ja, de rammer kernen i den problematik der handler om statens rolle i det kapitalistiske samfund.

Min pointe er, at man ikke kan gennemføre forandringer uden om det store flertal i fagbevægelsen og andre brede organisationer som FTF m.fl.
Derfor er den primære opgave at skabe en holdningsændring i fagbevægelsen, som kan befordre et virkeligt politisk skifte.

Venlig hilsen