Er der en sammenhæng mellem besættelsestiden og vores medlemsskab af EU?

Jeg vil vove den påstand at en af årsagerne til, at det lykkedes at få flertal for EF i 1972, var det manglende retsopgør i 1945.

Mange politikere og erhvervsledere som var medansvarlige for samarbejdet med besættelsesmagten, undgik straf ved befrielsen. Den kolde krig som kom samtidig, blev startskuddet til en almindelig tilsværtning af modstandsbevægelsen. Det var et led i en kampagne som skulle nedgøre kommunisternes indsats og betydning i frihedskampen.

Et særlig markant eksempel på det var processen mod Land & Folks redaktør Martin Nielsen i 1960. Det var avisen der havde afsløre hvordan værnemagere og kollaboratører gik fri, mens de små fisk blev dømt.

Alligevel endte det med at Martin Nielsen blev dømt for injurier og måtte 3 måneder i fængsel.

Der går en lige linje fra samarbejdspolitikken i besættelsestiden, og til danske politikeres bedrag over for befolkningen i 1972.

I dag kan vi se at løfterne fra folkeafstemningen var varm luft. EU bragte ikke fred til Europa, men en ubønhørlig konkurrence kamp hvor kun de stærkeste overlever. Vi har aldrig tidligere oplevet en lignende forskydning i formue- og indtægtsforhold som vi gør nu.

Kampen mod EU er i første række en national og en demokratisk kamp.

Det er en kamp for et mere retfærdigt samfund som bliver mere og mere aktuel for hver dag der går..