Freia Heidtmann

stud.scient.pol Odense M

› LÆS MERE

Imens 3F bliver beskyldt for at bruge mafia-lignende metoder i konflikten med Restaurant Vejlegården, bliver en meget vigtig del af dansk historie glemt og skudt ned. Fagforeningernes ret til faglige blokader er nemlig anerkendt af det fagretslige system i kompromiset mellem fagforeningerne og kapitalisterne nedsat for over 100 år siden med Septemberforliget.

De borgerlige kræfter støtter stærkt op om Vejlegården, og gør det til en sag om fagforeningsfrihed – men hvor var fagforeningsfriheden da Vejlegården tvang en medarbejder til at sige op fordi den pågældende var medlem af 3F? Fagforeningerne er til, for at sikre de ansatte god løn og ordentlige arbejdsforhold, men desværre forringede virksomhedens overenskomstaftale med KRIFA, forholdene for de ansatte på Vejlegården, på 41 ud af 46 punkter i forhold til 3F’s overenskomst.

Når Venstre derefter går ud og vil have at fagforeningernes ret til de faglige blokader skal forbydes, hvilken situation sætter det så de ansatte i? Deres virksomhed tegner overenskomst med fagforeninger der direkte forringer deres vilkår, og det bliver et angreb på den ansattes ret til en ordentlig løn og arbejdsvilkår. Samtidig bliver fagforeninger som 3F, der kæmper den ansattes sag pasificeret. Hvis Venstres ønske bliver en virkelighed, så bliver de sidste 100 års forbedringer af danskernes løn og arbejdsvilkår revet ud af historiebøgerne.

Hvor er de mafialignende metoder, når alt hvad 3F gør (på lovlig vis), er at sikre sine medlemmer ordentlige forhold? At likviderer en over 100 år gammel ret til at sikre ordenlige arbejdsforhold er om nogen mafia-agtigt.