Annonce
Annonce
Annonce
Debat 24. jul. 2012 KL. 11.27

Er Vejlegaarden et lærestykke?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Anne Grete Hansen
Anne Grete Hansen Pens. økonom Glamsbjerg

Ja, på mange måder.

Den "danske model" har eksisteret i over 100 år. Den har forlængst stået sin prøve, så det er lidt paradoksalt i vort århundrede at se såkaldte fagforeninger dukke op, som reelt ikke er meget andet end administration af arbejdsløshedsforsikring. Det kan man som "kristelig" tjene fedt på.

Venstre og Liberal Alliance er fremme i skoene. De sender ungdomskadrerne ud med råbere, tågehorn og andre finurligheder. Men MFerne bekender nu kulør og går åbent ind for at undergrave et system, som begge parter på arbejdsmarkedet respekterer. Den tidligere regering indførte en beløbsgrænse for retten til fradrag for udgifter til faglig organisering. Dermed jog man en del mennesker i armene på "alternative" organisationer, som reklamerede med en billigere "vare".

Arbejdsgiverorganisationerne har undsagt Venstre. Den liberale blok har måske regnet med, at RV kunne hives over på deres hold. Det kan Vestager ikke og har håndfast meldt ud.

Så Venstre, LA og DF kan fremstille alle de lovforslag de vil. De sidder ikke på flertallet. Men så véd vi da, hvad vi har i vente efter næste valg. Og det burde få en del mennesker til at overveje, om Venstre er det "arbejderparti", de har udnævnt sig selv til.

Det danske arbejdsmarked skal IKKE overgives til de frie kræfters spil. Men man kan jo i al stilfærdighed undre sig. Restaurationsbranchen er betændt, og har de overhovedet en overenskomst, er Krifa det store dyr i åbenbaringen. For der arbejder arbejdsgiverorganisationen og den såkaldte fagforening perfekt sammen om at dumpe lønnen, forringe arbejdsmiljøet, minimere opsigelsesvarsler oma. - for køkkenassistenter, opvaskere, bartendere, serveringspersonale, afryddere og andre blandt tusinder af ufaglærte.

Så god vind til 3F!

Annoncer