Vi tager nu på en historisk vandring, en vandring, der ikke fører langt tilbage i tiden - en vandring der bevæger os tilbage til de ligeglade nuller - hvor alt pludseligt blev tilladt - og hvor alle var deres egen lykkesmed.

På det tidspunkt var landet regeret af mennesker, der havde som indsigtsfuld synsvinkel at alle kunne klare sig selv og det var ikke nødvendigt at være en del af et fællesskab - ordet blev nærmest et skældsord i disse dage.

Disse mennesker igangsatte derfor en storstilet offensiv, en offensiv der havde som formål at ændre systemet - ja, de kaldte det nærmest en revolution(!). Offensiven havde til formål at gøre op med: Den slappe holdning overfor mørke mennesker, systemet Politiken, passive holdningsløse mennesker der ikke bidrog, alt hvad der var dem i mod - kort sagt at sætte det enkelte menneske i højsædet. For at opnå dette mål brugte de alle kneb, der var beskrevet i Machiavellis lærebog for fyrster og flere til.

Unge mennesker blev begejstret - og sagde i hobetal deres fagforeningskontigenter på nul - det var nemlig ikke nødvendigt sagde disse regenter. Andre gjorde ligeså - fordi nu kunne det nemlig kun gå fremad - og intet ville stå i vejen for disse nye himmelstormere og deres vej mod et land, der rakte mod nye horisonter.

Men som "Konen med æggene" så brast alle deres gode hensigter og viljer - verden blev ramt af de stadig tilbagevendende kriser, som er en del af vi andres fælles arv og viden.

Nu var gode råd dyre - den øverste fik sig et nyt job - og en anden (ikke helt så skarp) kom til - men tale krisen væk kunne man ikke.

Så kom der en ny regering - og den stod på oprydning - og det var hårdt.

Betød dette så nye indsigter hos de, der pludselig stod uden velbetalt, magtfuldt job - næh, de kørte videre under den samme læst - og kunne ikke rigtig se at verden havde forandret sig. Derfor fortsatte de med de samme kampe, der havde ændret landet systematisk og i deres vedholdende tro på at verden er et lykkeligt slaraffenland - uden ansvar og megen tale.

Spørg dem i dag om deres nuværende liv, og de vil sige: "Det eneste der gik galt er at jeg ikke stadig har mit velbetalte job, og det er sådan set det værste, der kunne overgå mig"