Liberalismens budskab – der går på, at der ikke findes sande interesser, men udelukkende individuelle særinteresser – det sælger hysterisk godt på markedet for ideologiske budskaber.

Liberalisternes demokratiske argument bygger bl.a. på påstanden om, at så mange umuligt tage fejl, og at alt andet end det demokratiske flertals ret er det rene diktatur.

Den udemokratiske videnskab står her over for med et langt mindre sælgende budskab, der handler om, at det almindelige demokratiske flertal er ved at smadre jordens livsbetingelser med al sin økonomiske og demokratiske succes.

Ingen, heller ikke inden for videnskaben, benægter at de sande almeninteresser er svære at realisere konkret og individuelt.

Men det, der anfægter det populære budskab om, at de sande almene interesser slet ikke findes, er, at det hverken er i individets eller det demokratiske flertals sande interesse, at miste sit livsgrundlag. Og hvis individerne ikke kan finde ud af at identificere sig med interessen i at bevare jordens livsbetingelser, så er det her, at der er et problem. For det er fuldstændigt underminerende i forhold til gyldigheden af deres budskab om, at deres individuelle særinteresser er sande, uanset hvor mange der køber det og står bag det demokratisk.

Hvis markedsideologien kombineret med den ikke vidensbaserede tilbedelse af de demokratiske idealer er forklaringen på de selvdestruktive tilbøjeligheder i det moderne samfund, så har vi en forklaring på hvad og hvor det største tabu befinder sig.

Der er rigtigt meget, som fortjener at blive sagt, men som ikke kan siges!

Søg på "Cand. phil. Steen", via Google, selvfølgelig. Gå uden om de kommercielle massemedier, de er del af forklaringen på, hvorfor det moderne samfund ikke kan komme mere på højde med sig selv, kognitivt og praktisk performativt.