Anne Grete Hansen

Pens. økonom Glamsbjerg

› LÆS MERE

Mit umiddelbare svar er, at dagen nærmer sig stærkt.

Modellen går jo ikke ud på at marginalisere dele af befolkningen, fordi de tilfældigvis bliver arbejdsløse eller syge. Den går ud på at byde dem anstændige vilkår, så de han tage handsken op igen, når muligheden foreligger.

I en del år har det efterhånden været sådan, at skiftende regeringer har skaffet brede flertal for at udhule den danske model. Der har den ene halvdel af tinget ikke noget at lade den anden høre.

Der har nu gennem mange år været et omsiggribende flertal for at mistænkeliggøre mennesker, piske dem igennem det ene mere idiotiske "kursus" efter det andet. Den enorme dyne af administratorer, der udmønter disse tusindvis af siders idioti bliver ikke selv set efter i sømmene, deres kvalifikationer bliver ikke vurderet og de bliver ikke tvunget på kurser, hvor de skal "illustrere" sig som pantere, klokkefrøer eller dobbeltbekkasiner. Men frem for alt holder de deres kæft overfor de åbenlyse urimeligheder. Systemets mænd og kvinder skal ikke have noget i klemme.

Den højt besungne flexurity model hænger i laser. Man kan jo ikke på den ene side udhule menneskers økonomi, omtale dem som "nassere", for derefter at forvente at de stiller fro og frejdigt op og er klar til at yde en toppræstation. De er heller ikke så mobile længere, arbejdstagerne. Boligmarkedet er i knæ, benzinpriserne er skyhøje, de gule fagforeninger står klar med løndumping osv.

Det er bemærkelsesværdigt, at LO indenfor de senere år har mistet ca. 5% af deres medlemmer årligt. De har nok sovet lidt i timen, ja. Men i takt med risikoen for at miste sit job, lader de svagest funderede sig presse ind i "fagforeninger", som reelt ikke er andet end pengemaskiner.

Sådan kan man blive ved. Men, hvad med den danske model. Alle politikere taler om den og bedyrer nærmest på spejderære, at den vil de da ikke pille ved. Men henover 20 år har de ikke desto mindre gjort det, og det lader til at blive ved.

Man tør dårligt nævne ordet solidaritet. Det er ikke en by i Rusland, for derovre har man turbo på kapitalismens velsignelser.

Skal vi efterhånden måle et land på, hvordan det behandler de stærkeste?