Annonce
Annonce
Annonce
Debat 30. jul. 2012 KL. 10.32

Ang. Indlæg om gidslerne i Somalia.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Poul Erik Larsen
Poul Erik Larsen Navigatør (nu efterlønner) Frederiksværk

Med stor FARE for at blive anklaget og meldt til Politikens debatredaktør, for at bringe spam og utidig kampagne til dette udmærkede forum, vil jeg dog tillade mig at komme med et par ord om mine indlæg ang. pirateri og især gidslernes situation i Somalia.

Grunden til jeg skriver om gidslerne i Somalia, er ganske enkel. Det er på grund af den aldeles utilgivelige og uansvarlige holdning til gidslernes situation, som både rederi og stat har udvist overfor de seks søfolk.

At de seks søfolks liv er lagt i hænderne på et rederi, og dets forhandlere, som tilsyneladende ikke formår at få forhandlet en frigivelse på plads, er i sig selv ganske usædvanligt når det drejer sig om et Europæisk rederi.

At den danske stat, som gerne roser sig selv for at være i forhånd når indsatsen i kampen mod pirateriet skal ud i medierne, ikke formår at gøre noget for at hjælpe gidsler, er ikke alene usædvanligt, men simpelthen utilgiveligt!

At de samme politikere end ikke er i stand til at orientere offentligheden, om hvorfor det forholder sig som tilfældet er, er om muligt, endnu mere utilgiveligt. I stedet forholder man sig til den uholdbare undskyldning, at det er af hensyn til ikke at forstyrre forhandlingerne?

De påståede forhandlinger har pågået i 564 dage, uden resultat?

Forventer politikerne, at gidslerne skal dø, før de tager sig sammen og foretager sig noget effektivt?

At kommentere og debattere indlæg i et forum som dette, er helt frivilligt. Ligeledes er det at skrive et debatindlæg. Jeg skriver ikke mine indlæg med den baggrund, at jeg afgør om et indlæg er godt eller dårligt på det antal kommentarer, det afstedkommer. Men udelukkende i det håb at de bliver læst af nogle mennesker der har en interesse i indholdet, og det ved jeg sker langt hen af vejen.

Derfor syntes det mig at være lidt komisk, at en debattør i første omgang farer ud med bål og brand, trussel om anmeldelse, for senere at trække lidt i land og skrive – Jeg har altså ikke læst indlæggenes indhold, det er ikke et emne jeg har en indgang til?

Mon ikke denne debatør skulle tænke sig lidt bedre om, inden han næste gang kritisere indlæg for at være spam?

Annoncer