Om morgenen den 5. august sad jeg som vanligt med en kop kaffe i hånden og gennemløb politikens netavis. Jeg faldt over anmeldelsen af caféen Old Mate i Nansensgade. Udeservering i solen. God kaffe. Billige øl. God betjening. Alt sammen godt. Så fulgte et afsnit om caféens beliggenhed, som blandt andet fik følgende skudsmål:

"det nye rum i byen har til gengæld lokal stenbrocharme med værtshuset Stjernen ved siden af og drankere på hjørnet over for"

Hvad er det lige, der sker i denne caféanmeldelse, og hvorfor efterlod min morgenkaffe mig pludselig med en grim smag i munden?

Jo, "drankerne" reduceres her til kulisse for cafépublikummets hipstere, der gerne vil føle sig til stede i den rå og ufiltrerede storby: stenbroen.

Man fornemmer anmelderens caféhipsterlatter, da drankerne udstiller deres sikkert betragtelige alkoholforbrug: "denne aften forsøgte de at spille fodbold, dog uden den store succes."

"Denne aften" antyder et tilbagevendende show. Måske gør de noget andet lattervækkende i morgen, disse sære skabninger, der bekræfter anmelderens tilstedeværelse i the nitty-gritty city.

Menneskene på hjørnet bliver på en og samme tid til staffage, der bekræfter cafégængerens urbane coolness, og til mål for hans distancerede og spottende blik: Se dem, de er stive og kan ikke ramme bolden; se mig, jeg er cool, fordi jeg ser på dem.

Det, de ikke er, drankerne, er mennesker.

Her er en opfordring til anmelderen. Lad kaffen stå, let bagdelen, skrå over pladsen og skriv en reportage om, hvem disse mennesker er, og hvorfor de står og drikker på Nansensgade. Eller undlad i det mindste at anvende dem som rekvisitter for at højne egen storby-cool.

Jeg tror, det varer længe, inden jeg sætter mine ben på Old Mate. Det er jo egentlig ikke caféens skyld, men jeg vil ikke slås i hartkorn med det klientel, caféen efter Politikens anmelders mening åbenbart vil appellere til.