Annonce
Annonce
Annonce
Debat 10. aug. 2012 KL. 11.28

Er det smart af Thorning at spille med musklerne?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Anne Grete Hansen
Anne Grete Hansen Pens. økonom Glamsbjerg

Frisk fra sommerferie skal jeg da lige love for, at Thorning og hendes pressetjeneste har haft travlt med at udsende "handlekraftige" budskaber til udvalgte dele af pressen.

Den overordnede melding skulle forestille en form for selverkendelse fra statsministeren (som hun godt nok har været længe undervejs med) om, at hun har været for dårlig til at formidle regeringens politik og den kendsgerning, at den består i en række kompromisser regeringspartierne imellem. Straks efter langer hun ud efter Marianne Jelved, som vel på den RADIKALES gruppes vegne kan sige, hvad hun lyster.

Så får Enhedslisten også en bredside. Hvad bilder de sig ind: at kritisere regeringen, ih altså hvor uforskammet. Før valget sagde EL ganske utvetydigt, at de efter valget ville holde S/SF fast på den politik, de gik til valg på, hvad EL da også har forsøgt at gøre. Det er blot at leve op til et valgløfte. At regeringsgrundlaget nærmest har udvisket S og SF, gør næppe ELs modstand mindre.

Hvad der kan undre er, at Thorning ikke kender sit partis historie bedre. Den nuværende politiske virkelighed er den diamentralt modsatte af, hvad situationen var under Nyrup. Nyrups regeringer var også i mindretal og forligte sig på SF og EL som parlamentarisk grundlag. Det var ikke dem, der væltede Nyrup men ham selv bl.a. i forbindelse med efterlønnen.

Nyrup lavede faktisk overvejende finanslovene med den borgerlige opposition, men indgik så på den anden side vægtige politiske forlig med SF/EL.

I dag er bøtten vendt. Det er plat umuligt at lave finanslove med den borgerlige fløj, som pønser på enhver chance for at vælte regeringen. Hvis regeringen stadig kan overkomme at tælle til 90, kan man ikke på een og samme gang regne med et gummistempel fra EL på finansloven og på den anden side sætte sit parlamentariske grundlag udenfor reel politisk indflydelse.

Under Nyrup var EL mandatmæssigt ganske beskeden men nødvendig for regeringens overlevelse. I dag er socialdemokratiet og SF gået tilbage, hvorimod EL sidder i en styrket position og vel proportionalt med det regner med en vis indflydelse.

Thorning er efter min mening ude på tynd is og burde hente lidt kammeratlige råd fra Nyrup, som havde langt bedre forståelse for og evner til at samarbejde uden at gøre sig alt for meget uvenner med politiske med- og modspillere og da specielt ikke sit parlamentariske grundlag.

De fleste, der stemte S/SF/EL, sidder inde med en vis skuffelse over en regering, der havde så meget med sig, men er endt i den totale signalforvirring.

Annoncer