Poul Erik Larsen

Navigatør (nu efterlønner) Frederiksværk

› LÆS MERE

Søndag den 12. august 2012, har de seks gidsler fra LEOPARD siddet i deres somaliske fangenskab i 19 måneder (578 dage).

De er i live, men totalt nedbrudte, både fysisk og psykisk. De lever en tilværelse, som mange mennesker har svært ved bare at forestille sig, men dårligt mad, sygdom, konstant overvåget af svært bevæbnede, khatpåvirkede, og på anden måde, uligevægtige pirater. De håber hver eneste dag, at nu bliver de befriet for deres lidelser. Nu besinder rederiet, eller regeringen sig, og får deres frigivelse forhandlet på plads. Det har været deres liv, nu i 578 dage, uden der er sket nogen fremskridt der kan bekræfte gidslerne i deres håb!

Rederiet har udvist en manglende evne og vilje til at forhandle i denne gidselsag, som i den grad virker himmelråbende tåbeligt. Det er under alle omstændigheder den forståelse man uvilkårligt får, ud fra de få informationer der er tilgængelige i det offentlige rum. For rederiret er total tavs, og henholder sig til, at man af hensyn til forhandlingerne ikke udtaler sig. Det har de gjort i 578 dage, uden der er fremkommet noget resultat!

Rederiet blev, for over et år siden, politianmeldt af Søfartens Ledere, bakket op af rederiets egen rederiforening, da der blev skabt tvivl om hvorvidt rederiet havde gjort tilstrækkeligt, for at beskytte søfolkene ombord på LEOPARD.

Begge foreninger udtalte ligeledes deres stærke tvivl om, at rederiet reelt forhandlede på en korrekt måde, for at få gidslerne fri. Siden har man intet hørt om hvad der kom ud af den anmeldelse!

Der er fremkommet mange afsløringer af rederiets, absolut mystiske ageren i gidselsagen. Om der hold i disse formodninger, er der ingen der ved med sikkerhed. Det p.g.a. af rederiets tavshed.

Enkelte kan dog bevises, bl.a. at rederiet udbetalte i årene 2008/09 46,6 millioner som udbytte til aktionærerne. Det efterlod rederiet med en meget slunken pengekasse, samtidig med at rederiets skibe flere gange havde været udsat for angreb af pirater, uden det dog førte til kapring. Selv om jeg kun har været skibsfører, og ikke har nogen reel indsigt i rederidrift, siger dette stunt mig helt klart – her har rederiet spekuleret i, at hvis de skulle blive udsat for en kapring, skulle der ikke være noget for piraterne at hente.

Bl.a. Ekstra Bladet har i den senere tid fulgt rederiets hovedaktionærer tæt, og afsløret nogle kyniske menneskers liv og færden, alt mens deres seks søfolk sidder håbløst fange i Somalia.

Om det er retfærdigt eller ej, skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Under alle omstændigheder har denne kampagne bevirket, at mange flere ”almindelige” mennesker nu har fået øjnene op for de seks søfolks triste skæbne.

Ganske vist er der i år sket en nedgang i pirataktiviteten, som i øjeblikket næsten er gået i stå. Det skyldes ikke mindst søfartens egne tiltag, til at beskytte skibene mod piratoverfald, og den militære indsats.

Til gengæld er gidslernes, i forvejen fortvivlede situation, blevet betydeligt forværret. Udtalelser fra de seneste frigivne gidsler fortæller om tiltagende vold, og decideret tortur og øget uro blandt deres fangevogtere.

Og hvad gør den danske regering for at hjælpe de seks søfolk. Jo, regeringen melder hus forbi. Den forhandler af principielle grunde ikke med pirater. Også her forholder man sig, ligesom rederiet, fuldstændigt tavs. Det gør man også af hensyn til forhandlingerne, men man rådgiver dog rederiet, familierne til gidslerne, selv om udtalelser fra gidslernes familier ikke just bekræfter dette. Dette har ligeledes stået på i 578 dage, uden der er sket noget!

Senest er det nu kommet frem, at rederiet har ført myndighederne bag lyset og forhandlede med piraterne, i hvert tilfælde i en periode, uden professionel assistance. Disse oplysninger er ganske vist ikke bekræftet, da både rederi og myndigheder er tavse. Men jeg vil absolut ikke blive forbavset, hvis det viser sig at være korrekt.

Imens sidder de seks søfolk stadig i deres somaliske helvede, håbløse fortabte, men forhåbentlig stadig med håbet om, at nogen tager sig sammen og får dem frigivet.

Hvis ikke den danske regering, nu efter 578 dages håbløs venten for gidslerne, kan indse at dette ikke er holdbart, og gør noget effektivt for at hjælpe dem, så vil jeg vove den påstand, at regeringens moral og ansvarlighed ikke er en bøjet femøre værd.

Skal de seks gidsler i Somalia dø, før regeringen reagerer. For, hvis ikke snart regeringen tager sig sammen, bliver det, det sørgelige resultat?