Når landets borgere ser op til en person som Pia Kjærsgaard og hendes ledelsesform.

Når vi taler om 3F og medarbejdere relateret til virksomhedsejere/-ledere, så er der også tale om et ledelsesproblem.

Vi har den opfattelse, at mennesket skal ledes. Ja, det er en god ide, når der er mange, der skal arbejde sammen på det samme projekt, at arbejdet bliver koordineret eller ledet i den rigtige og effektive retning. Man når vi taler om den opfattelse, som 3F har, så taler vi om industrialiseringstidens opfattelse. Den enkelte medarbejder skal passes ind i netop det arbejde, som industrien har brug for. ”Du skal ikke tænke blot gøre det, du får besked på!” Det enkelte menneske bliver opfattet som en del i en maskine, der skal fremstille et bestemt produkt.

Tidens løsning er en ledelsesform, der tager hensyn til og benytter sig af den enkeltes kapacitet og evner. Jeg har besøgt virksomheder, hvor medarbejderne arbejder sammen i selvstyrende grupper. De virksomheder, der anvender denne form har gevaldig succes. Det samme kan anvendes indenfor næsten alle virksomhedsformer. Når vi taler om restaurationsbranchen, så kan den samme ledelsesform anvendes. Restaurationen benytter sig af den enkeltes ideer, interesse og evner. Det kræver ledelse med indsigt og indlevelsesevne. I stedet for en hierarkisk opbygget ledelsesform benytter man sig af netværksledelse, hvor ledelsens opgave er et spørgsmål om koordinering i stedet for styring.

Netværksledelse betyder også, at man kan have en form for økonomisk demokrati på arbejdspladsen med en eller anden form for overskudsdeling, som man også kan drøfte i medarbejdergruppen.

Når man ejer eller leder en virksomhed, så er den enkelte medarbejder en økonomisk faktor for virksomheden. Virksomheden har ikke råd til at miste sine medarbejdere, da det vil betyde en kapacitetsnedgang og reduceret omsætning.

Når man indgår i en virksomhed på ovennævnte facon, så kan 3F overhovedet ikke være med og de vil ikke forstå noget som helst.

Går vi ud i den politiske sfære, så er Pia Kjærsgaard eksempel på den gamle hierarkiske ledelsesform, hvorimod Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt er eksempler på den moderne leder.

Det er også således, at medarbejderne har den leder de fortjener og visa versa. Det at indgå i et produktionsfællesskab er en symbiose, hvor den ene ikke kan eksistere uden den anden.

I et sådant produktionsfællesskab kan situationen opstå, at man ikke kan samarbejde med én person, det må man så tage stilling til i fællesskab. Det kan ende med, at personen vil blive udelukket. Når fællesskabet indgås, så må man tage højde for den situation. Som i et ægteskab, hvor det er en god ide at underskrive skilsmissepapirerne ved indgåelse af ægteskabet. Så er situationen enkelt.

Arbejdstider er et problem, man løser i fællesskab. Ingen kan pålægges noget, men alle kan bidrage.

Vi opererer her med, at meget få ledere tør går over til autoritetsledelse fra autoritært ledelse.

Jeg håber, at vi snart få indført netværksledelse i Danmark i generel forstand!

Men det stiller også store krav til alle i netværket, krav om loyalitet og ansvar!