Megen kvalitet i samtale og debat hviler på måden vi opfatter hinanden på. Vi kan betegne det med ordet menneskesyn. Hvorledes opfatter vi det andet menneske eller de andre mennesker?

Et læserbrev som dette rummer ikke mulighed for at gå i alle detaljer, men forhåbentlig kan det starte en tankeaktivitet og en god debat. Jürgen Habermas taler om den herredømmefri diskurs, hvilket betyder, at vi i fællesskab forsøger at nå dybere i forståelsen for den enkelte såvel som den fælles forståelse.

I generel forstand er det ofte sådan, at det andet menneske eller de andre mennesker er eller bliver, som de behandles eller opfattes af andre.

Vi har det fælles vilkår, at vi er født og opvokset i et eller andet miljø. Ved fødslen har vi næsten samme muligheder, men miljøet vi opvokser i har stor indflydelse på, hvorledes vi udvikler os som mennesker. I denne udvikling har det stor betydning, hvorledes vi behandles af andre, og hvorledes vilkårene i øvrigt er omkring os. Vi taler her også om arv og miljø. Nogle karaktertræk er sikkert medfødte, hvorimod andre er grundet i miljøet.

Måden vi ser på andre mennesker beror på en forforståelse, der bl.a. kan være afhængig af udseende og umiddelbar adfærd. Her skal vi huske, at det første indtryk ikke altid holder ved nærmere kendskab. Måske det kræver overskud at betragte andre mennesker på den måde, men det er vigtigt for et godt samvær i generel forstand.

Vi kender miljøer, hvor en forkert øjenbevægelse afæsker kontant betaling i form af udskæld eller værre et par på hovedet. Mennesker, der reagerer på den måde er meget begrænset i kapacitet. I det hele taget er mennesker, der umiddelbart reagerer ved vrede eller vold, begrænsede, måske i sprog og/eller følelser.

Vor fælles projekt er derfor at give andre mennesker rum til udvikling i bl.a. sprog og følelser.

Mennesker, der lever i et snævert miljø, vil ofte udvikle disse begrænsninger, hvorfor disse begrænsninger skal undgås. Det gælder uanset alder og herkomst. Et par yderpunkter i dette er kærlighed og had.

Familier, børnehaver, skoler osv. Er vigtige i sprogudviklingen, her mener jeg sprog i generel forstand. Vi kan også kalde det udtryksformer. Det er vigtigt, at børn lærere at udtrykke sig. Lærer at fortælle omverdenen hvad de mener. Men også at det har sprog til at forstå omverdenen.

For mennesker er sprog i generel forstand essentiel for et godt liv.