Annonce
Annonce
Annonce
Debat 15. aug. 2012 KL. 11.04

MFR - ikke til debat?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Søren Rønhede
Lektor Vordingborg

2/8 skriver Lægeforeningsformand Mads Koch Hansen om mæslingers farlighed. Politiken har valgt at lade indlægget stå alene.

Sygdommen kan give varige hjerneskader. Derfor vil Mads Koch Hansen gerne have den udryddet. Midlet hertil er, at næsten alle bliver vaccineret mod sygdommen. Men det går den gale vej, siger han. Det skyldes ”selvbestaltede rådgivere”, der fraråder forældre at lade deres børn MFR-vaccinere og udbreder ”farlig misinformation”. Det er blevet sagt gennem mange år, og alligevel er dækningsgraden faldende. Kampagner og negativ omtale af de vaccinationsskeptiske synes ikke at hjælpe.

Så det er måske en overvejelse værd at søge nye veje.

Modstanden mod MFR-vaccinen har sin rod i konkrete oplevelser, hvor forældre ser alvorlige skader hos deres barn kort efter vaccinationen. Denne nervøsitet fjernes ikke med statistik.

Men man kan gøre noget andet. En højere dækningsgrad kan sandsynligvis opnås ved at komme vaccinationskritiske forældre i møde.

Det handler om at ændre på vaccinen, så forældrene får større indflydelse.

Der er en betydelig modvilje over for MFR-vaccinen, fordi den vaccinerer mod tre børnesygdomme på én gang. Vaccinationen mod mæslinger er kædet sammen med vaccination modfåresyge og røde hunde, der sammenlignet medmæslingermå anses for at være retharmløse som børnesygdomme.Fåresyge og røde hundeer måske medtaget, fordi det også handler om at nedsætte forældres fravær fra arbejdsmarkedet under børns sygdom. Det sidste er dog vist ikke opnået. Børn får andre infektioner.

Det bør overvejes at opdele vaccinen, så man kan vælge eller fravælge hver vaccination for sig, idet flere samtidige vaccinationer anses for at øge risikoen for bivirkninger. Ved opdeling bliver det muligt at observere bivirkninger af den enkelte vaccination og evt. nøjes med mæslinge-vaccinen, hvilket efter al sandsynlighed ville give en højere dækningsgrad. Derfor bør lægeforeningen og andre fortalere for de nævnte børnevaccinationer overveje en mere imødekommende holdning.

Hvad siger medicinalindustrien og sundhedsstyrelsen?

Søren Rønhede

Lektor UCS

Annoncer