Annonce
Annonce
Annonce
Debat 16. aug. 2012 KL. 12.17

Er folkeskolen for folket?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Anne Grete Hansen
Anne Grete Hansen Pens. økonom Glamsbjerg

Man kan have sine tvivl. For det lader til, at der er opstået en sær, magisk skabelon, som alle skal passes ind i.

Børn skal testes i hoved og r.. Børn skal lære engelsk fra klasse 0. Børn skal "opgraderes". Børn skal og børn skal. Himlen være lovet, er en del af dem for små til at kunne læse PISA-undersøgelser.

Er man "dum", fordi man ikke kan løse en 2. grads ligning eller ikke kan knække de tyske verber korrekt. Nej, selvfølgelig ikke.

Såvel den tidligere regering som den nuværende har et løjerligt ambitionsniveau. De vil voksengøre børn. Der skal mappes en personlig "udviklingsplan" ud, som til forveksling ligner karriereplanlægning. Og det sætter sig sine spor. Børn vænnes til konkurrenceparametre, hvadenten det drejer sig om det rigtige kluns eller om at fedte for den rigtige lærer.

Men, når brokkeriet er overstået, hvad skal en folkeskole så være?

Den skal ikke hovedløst prioritere "bogligheden". Den skal ikke tvinge drengene ind i flinkeskolen. Men frem for alt skal den markere en forskel mellem skolegang og fritid. Skolen skal ikke være en uforpligtende leg. Børn er der for at lære noget, som de kan gå videre i livet med.

Efter min ringe mening sidder de for meget på deres dertil indrettede, bliver sløve, overvægtige, intolerante og det er nok ikke bedre, når de kommer hjem. Der kommer der for alvor gang i SMSerne og rundkastningen af pinlige billeder fra den håndholdte allestedsnærværende mobilos.

Så: Flere praktiske fag, mere stafetløb. Børn lærer forskelligt. Og man kan da også lære at regne ved at bygge en stærekasse i en sløjdtime. Hvis regeringens intentioner skal tages alvorligt mht. til ungdomsuddannelser må man starte med at motivere børnene til at udvikle deres forskelligheder, men det kræver en mere diversificeret model.

Men, måske er jeg bare "gammeldags", når jeg mener at folkeskolens tydelige deroute skyldes for stor politisk indblanding og for lille selvbestemmelsesret for den enkelte skole. Der er forskel på børn. Det kan være køn, socialklasse eller geografi. For nu at stable det op i gasbeton: En dreng fra Hirtshals, barn af en enlig kontanthjælpsmodtager, kan og skal ikke sammenlignes med en dreng fra Rungsted med egen ridehest.

Hvad mener I?

Annoncer