Anne Grete Hansen

Pens. økonom Glamsbjerg

› LÆS MERE

Overskriften er ikke en reference til Martin Luther King Jr. men til den altødelæggende regnemodel, som Finansministeriets herskende klasse - under skiftende regeringer - har benyttet sig af. Den styres af embedsværket med det ganske soleklare resultat, at vi ikke kan kende forskel på VKO politik og S/SF/R.

Dream drømte sig ikke frem til en rygende fis under den marcherende finansielle "optur", den havde travlt med at ekstrapolere på noget helt andet end vi havde brug for. For sådan er det med uddaterede, "statiske" regnemodeller.

Som gammel økonom kan jeg undre mig over, at man ikke i landets øverste ledelse bruger resourcer på at udvikle hjælpeværktøjer, der spytter noget andet output ud end gammelmandsnostalgi.

Hvad med f.eks. at arbejde med kaosteori eller andre "nyere" og meget mere dynamiske modelkonstruktioner, for de findes jo! Hvis man åbnede såvel øjne, skriveborde og døre for alternative økonomisk tænkninger, hvad så? Så ville det nok medføre oprør på Borgen, for såvel Thor Möger som Corydon ville være på herrens mark for ikke at tale om Tulle og alle, alle de andre.

Skulle jeg endelig selv "have a dream", ville jeg vågne glad og veludhvilet ved tanken om, at landets ledelse fostrer politiske idéer fremfor at være slaver af en oldgammel regnemaskine, der ikke kan præstere andet end at fodre sig selv med sine egne gamle, uinteressante tal.

Det lyder som et surt opstød, ja! For det forekommer mig slående i den standende debat om dagpenge, at drømmemaskinen ikke kan regne ud, hvor DYRT det vil blive for Danmark, at 2/3 af de mennesker, der falder ud i bunden af dagpengesystemet, ryger ud i sociale katastrofer. Pengene findes jo. Tag dem da fra aktiveringscirkusset (er årligt på finansloven med milliardbeløb) og brug dem dér, hvor behovet er. Og der er ikke i dagens Danmark dækning for at bombe familier tilbage til en 2-værelses uden bad.

Så ud med Dream og ind med Reality.