Når jeg læser de forskellige debattører, så er accepten af, at systemet indretter det enkelte menneske som et element i systemmaskinen åbenbar.

Systemet, der består af især politikere, men også mennesker i almindelighed, arbejder på at få os til at indrette os på at indgå som små hjul i det samlede maskineri.

I de gode gamle dage var der noget, der hed privatliv, men det er også ved at blive overtaget af systemet. Systemet skal vide hvor vi er, og vi indgår i det ved at have mobiltelefon, der kan spores overalt, når den er tændt. Størstedelen af danskere har dankort, der kan spores hver gang, det bliver brugt. En kvik revisor kan lynhurtig læse mønstret, så han ved hvem den enkelte er.

Ved læsning af de enkelte kommentarer under debat i Politiken bliver det klart, at hovedparten at kommentatorerne har accepteret tingenes tilstand og kan ikke se noget ud over det. ”Sådan er det jo”.

Vi har fagforeninger, der styrer, hvorledes vi må arbejde. Vi har politikere, der bestemmer, hvor meget vi må tjene. Hvis vi tjener for meget, så skal det betales i skat.

Når jeg stiller spørgsmålstegn ved det, så bliver jeg kaldt neoliberal ikke forstået positivt.

Det største problem er, at det enkelte menneske indgår i systemet med egen selvopfattelse. Man kan ikke bryde rammerne.

Vi må ikke ryge, det er for dyrt for samfundet. Vi skal motionere, så vi indgår i den samlede sundhedsopfattelse. Vi skal køre med sikkerhedssele, så vi ikke tager skade og ligger samfundet til last. Vi må ikke have brændeovn, da det giver røg i byen og i lungerne, det er for dyrt. Vi skal have partikelfilter på bilen, da det ellers er for dyrt for samfundet. Vi skal spise rigtigt, da vi eller bliver for usunde og for kraftige og ligger samfundet til last. Vi skal tage den rigtige uddannelse, da vi kun kan bruges med den rigtige uddannelse. HVOR ER DYNAMIKKEN FOR DET ENKELTE MENNESKE. Vi har et godt udtryk for det vi udvikler – robotter. Robotter skal blot justeres, så de passer til det, de nu skal udføre for at holde systemet i gang.

Vi har dog et problem – kapitalen, der ikke er underlagt systemet og unddrager sig demokrati. Kapitalen glæder sig over demokratiet, da det er let at styre. Hvornår får demokratiet også styr på kapitalen? Men kapitalen udnytter robotterne til at optimere kapitalen. I vanskelige finansielle tider som nu optimerer kapitalen profitten, da den ikke deltager i den finansielle krise. Det er kun nogle få stråmænd, der rammes ikke dem, der sidder med den finansielle magt.