Under højtidelige erklæringer om at ville ytringsfriheden – at ville forsvare retten til at dæmonisere og intimidere uhæmmet på baggrund af etnisk, religiøs, essensmystisk orientering – ja så har dansk presse og hele det etablerede politiske system her til lands været med til at skabe og bekræfte det orienteringsmønster, som Anders Behring Breivik i den grad har taget til sig, og som han har gjort til selve den fortolkning af verden, som hans handlinger er faldet på baggrund af.

Anders Behring Breiviks realitet er udgangspunktet for hans ugerninger. Den er og falder i en bredere realitet, der forklarer hans lille og destruktive selv- og fremmedforståelse, eller mangel på samme.

Retten, til at diskriminere og hade på baggrund af race, religion, etnisk tilhørsforhold, den er blevet forsvaret, bl.a. med muhammedtegningerne, der blev bragt i de danske medier alene med det formål at demonstrere sin ret til i ytringsfrihedens navn at provokere og fremkalde hadet hos dem, der var anderledes end en selv.

De danske medier orienterede sig ud fra deres egen realitet, og de afslørede, at de på ingen måde forstod den noget bredere realitet, som deres handlinger faldt i.

Konsekvenserne faldt uden for det, som deres fattige forventningsstruktur var i stand til at foregribe. Hadet til det lille kongedømme højt mod nord, blev lidt for påtrængende med flagafbrændinger osv. Realiteten var større end de danske mediers.

Man har i den hellige værdidebats navn stigmatiseret og dæmoniseret indvandrere fra især ikke vestlige lande. Man har beskrevet dem som ondskaben selv, og på den måde har man stille og roligt cementeret det billede, sin egen lille fattige realitet, som en Anders Behring Breivik har ageret på baggrund af.

Men vil man kendes ved ham? Nej, det vil man ikke, selv om han er barn af medieverdenens og det politiske systems perverse behov for højreradikale værdier og speudoideologiske konflikter.

Således, stående over for det onde, forklaret og fortolket som oprindelse og ond natur i sig selv, har Anders Behring Breivik set indvandrerne for sig. Determineret af nødvendigheden i sin egen fatige realitet, har han set på socialdemokrater og det socialdemokratiske samfund som udtryk for en tolerance, der tolererer ondskaben selv. Og han er blevet mødt med for ham samme ”totalitære tolerance”.

Magtesløs har han set sig stående der, med sine højreradikale værdier, i realiteten ideologisk formet af medieverden og højreradikale politikere. Eneste mulige løsning for ham har været den, som han eksplicit forsvarer ved at tale om nødvendig nødværge!

Hans rationale/hans rationalitet er Sørine Godtfredsens: Når samfundet ikke vil forsvare sig mod det onde, der er ondt af natur, ja så må han bekæmpe, ikke bare det onde selv, men det der tillader ondskaben at udbrede sig, dvs. de totalitært tolerante socialdemokratiske værdier! Sørine Godtfredsen er bare hæmmet af forbudet mod at slå ihjel!

Anders Behring Breivik har ageret ud fra den rationalitet, som de danske medier i særklasse har været bedst til at udbrede af alle her oppe i det høje ariske og kristne nord.

Den danske værdidebat har været formende for den rationalitet og den semantiske struktur, der bærer Anders Behring Breiviks semantiske konstruktion af et selv og sociale forståelse.

Han er ikke mere sindssyg end så mange andre. Det har vi nu den norske rets ord for, heldigvis!

Han har blot udlevet kampen for det gode i en grad, der med fuld kraft frem, og uden selvforståelse, demonstrerer bagsiden af den fanatiske tro på og hævdelse af den absolut endimensionale distinktion mellem det gode og det onde.

I kampen for det gode er han lige som så mange andre før ham i verdenshistorien, der f.eks. heller ikke forstod ”Oplysningens dialektik” (Adorno og Horkheimer, 1944) endt op som sin egen modsætning. I kampen for det gode, afslørede han sig selv som den rene ondskab, forført af den alt for rigide distinktion mellem godt og ondt, lige som alle krige er blevet udkæmpet for fredens skyld!

Til skræk og advarsel står han der nu som symbolet på den danske værdidebat!

Men fanme om de formastelige vil se det. De vil ikke se sig selv! De tåler ikke deres egen medicin heller hadet til deres had.

Således bortcensureres de provokationer og de mere forpligtende former for kritik, som kunne ramme den lummerdanske selvfede debat lige i nakken. Det kunne jo sætte ild i skørterne på overdanmark, skubbe til magtfordelingen, der bygger på had til det fremmede, indholdet i det danske fællesskab.

Søg på Censur i ytringsfrihedens navn, via Google, og tag det første forslag.