Annonce
Annonce
Annonce
Debat 25. aug. 2012 KL. 17.57

Ny-fascismens indtog og mange forklædninger!

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Poul Busekist
Gentofte

Hvilke faktorer skal der til, førend at folk er villige til at underkaste sig en (ny)fascistisk regering a la f.eks. 30'ernes Tyskland? En stor økonomisk krise (tjek!), en stor polarisering i samfundet mellem rig og fattig (tjek!), en stor arbejdsløshed (tjek!), uro i samfundet, hvor utilfredse grupperinger laver ”ballade” og optøjer (tjek!), og man kunne blive ved med at remse faresignalerne op.

Nu er det jo sådan, at selve ordet ”fascisme” er et skældsord idag, og en gammeldags form med en diktator med militærhat på er nok heller noget realistisk fremtids-scenario, men derfor kan fascismens indre natur og ”mindset” sagtens komme igen i vor tid, bare iført nye forklædninger, nye begreber og ord! ”Reformer”, ”arbejdsmarkeds-styring”, ”tvangs-integration”, kunne være ord hvorunder man gemmer en grynende ny-fascisme i samfundet, og som faktisk allerede eksisterer i dag, og som det ser ud nu, kun bliver værre og værre i fremtiden! Man kunne bare starte med at snakke om arbejdsmarkeds-ny-fascisme; den måde, som man vælger at sparke de arbejdsløse rundt i manegen på idag, en gruppe, som dybest set er nødvendig for samfundsøkonomien, for at man konstant skal kunne trykke lønningerne, (og som politikkerne derfor bevidst undlader at skabe jobs til!), ydmyger dem og får dem til at føle sige uværdige og som en byrde for samfundet med regler, kontrol og forbud. Altså går man ind og kuer en stor gruppering i samfundet til underkastelse og tavshed, med trusler om økonomisk personlig ruin; dét er bare én form for ny-fascisme i forklædning!

Retpolitisk fjerner man stille og roligt (f.eks terror-lovgivning, udlændinge-politik e..t.c.), folks borger og menneske-rettigheder. Politiet får kæmpe ekstra beføjelser ; visitations-zoner, masse-anholdelser, PET-aflytninger og overvågning, dét er bare nogle få af de tiltag, som man ser i samfundet i dag, og som åbenbart stort set bliver acceptéret som værende helt i orden, og som bliver listet ind, så at fascimens natur har alle muligher for igen at kunne udfolde sit sande væsen i vore samfund, nemlig præcist ved kontrol, overvågning, forbud og straf af den almindelige borger! Myndighederne opfordrer allerede i dag helt åbenlyst folk til at ”stikke” sin nabo (SKAT bl.a.). Alle disse tiltag er tegn i tiden på en stigende ny-fascisme, som under andre navne med tiden vil blive (og allerede bliver) presset ned over hovedet på folk .

Som 45- årig fornemmer man klart den indskrænkede frihed, som en skjorte der er blevet for lille! Fra at være borger i et land, som engang føltes frit at gå, tale, opholde sig og leve i, er der nu en markant stor ændring i samfundet i retning af det mere totallitære. Man føler sig konstant kontrolléret, overvåget og adminitreret som aldrig før, helt ind til retten til at kunne bestemme over sin egen krop (f.eks. rygeloven)!

Demokratiet er også flertallets tyrani, og ønsker flertallet ny-fascime, er der ikke meget mindretallet kan stille op, udover at råbe op (hermed gjort!), mens det stadigt er lovligt, og gøre opmærksom på de forklædninger, som jeg tror narrer folk til stemme for friheds-berøvelser og stramninger og forbud, og som måske får dem til føle sig mere trygge i en usikker tid, men samtidigt også overlader en kæmpe magt til myndigherne og til enhver siddende regering. Og som historien klart viser, kan mennesket og dermed en regent eller regering ikke adminitrerer sådan en stor magt; den vil uværgeligt på ét eller andet tidspunkt misbruge den imod sin egen befolkning!

Annoncer