Problemet er at vi er styret af akademikere, og det er akademikere der bestemmer hvad der er arbejde.

Det er f.eks. et højtvuderet arbejde, når en jurist udtænker skattelovgivning så ubegribelig, at kun juristuddannede kan forstå lovene.

Det er fint at arbejde med statestik, som ingen egentlig har nytte af, og det er fint at sortere papirer m.m.

At arbejde med menneskenære opgaver (varme hænder) er lavere prioriteret end at kontrollerer, tælle penge eller sælge unyttige ting (kolde hænder) hos akademikerne, og det er jo dem der bestemmer.

At f.eks. tage med et ældre menneske på en gåtur i naturen, det er ikke et arbejde; men hvorfor ikke egentlig?

Når der skal spares i de offentlige budgetter, er det altid mest (de varme hænde) der bliver mindre af, og servisen til medborgerne der bliver dårligere, hvorfor? jo det er jo akademikerne der styrer og bestemmer.

Hvorfor skal højere uddannelse prioriteres, jo det er jo til nytte for akademiske job.

Det er simpelthen "den akademiske syn på havd der er arbejde" der er problemet.