Jeg har forstand på mange ting, men ikke politik. Så nu spørger jeg helt åbent i håbet om, at nogen kan hjælpe mig med at udvide min horisont.

Hvorfor bliver vi ved med at diskutere arbejdsløshed på den ene side og nedslidning og stress på den anden side?

Hvorfor kan de arbejdsløse ikke hjælpe med at aflaste de nedslidte og stressede, så de arbejdsløse får noget at lave, og de nedslidte og stressede får en lille pause til at restituere?

Jeg fornemmer allerede et svar i retningen af: "Jamen det giver jo ikke mening at sætte en arbejdsløs cand.mag i græsk middelalderfilologi til at arbejde som ufaglært jord- og betonarbejder". Jeg kan godt se problemstillingen i forhold til, at man ved at være stærk i ånden i nogle tilfælde kan have som negativ spidskompetence at være stærk med hånden.

Men kunne det ikke være en oplagt mulighed for en arbejdsløs akademiker for at komme ud og få lidt praktisk erfaring i at bruge sine hænder, imens vedkommende sideløbende søger efter et relevant job?

Kan nogle af de arbejdsløse akademikere ikke bruge deres viden til at hjælpe de nedslidte og stressede med at finde metoder til ikke at blive nedslidt?

Håber at nogle vil hjælpe mig med at svare, for jeg undrer mig ret meget. Hvis min undren blot skyldes et uudviklet politisk sind, vil jeg også bare gerne have det slået på plads, så jeg kan sove uden den tvivl om natten.