Jakob Lindberg

Sekretær i Danmarks Lejerforeninger Herfølge

› LÆS MERE

Den tidligere overvismand, Torben M. Andersen skrev en interessant artikel i Politiken Økonomi, den 5. september.

Artiklens emne var de såkaldte udbudsreformer, først og fremmest forhøjelse af pensionsalderen og afskaffelse af efterlønnen. Andre eksempler på udbudsreformer er f.eks. forkortelse af dagpengeperioden, begrænsning af dagpengenes størrelse, og forlængelse af den periode, man skal arbejde, for at generhverve dagpengeretten.

Virkningen af disse tiltag er, at man presser de arbejdsløse til at tage lavere betalte jobs. Man håber så, at der er nogle arbejdsgivere, der vil se deres interesse i at skabe nye arbejdspladser, når de ser, at der er lønmodtagere, der er villige til at arbejde til en lav løn. Lad os derfor kalde udbudsreformerne ved deres rette navn, "løntrykker-reformer".

Torben M. Andersen har i de seneste 10 år været en markant fortaler for løntrykker-reformer. Han har været inspirationskilde for den brutale arbejdsmarkedspolitik, som Margrethe Vestager nu gennemfører med hård hånd.

Derfor er det ekstra bemærkelsesværdigt, at han i artiklen reelt indrømmer, at disse reformer har en meget tvivlsom værdi.

Det eneste, der kan retfærdiggøre løntrykkerreformerne, er at de kan medvirke til at øge beskæftigelsen. Men i artiklen indrømmer Torben M. Andersen, at der i den nuværende situation med høj arbejdsløshed ikke er nogen positiv effekt på beskæftigelsen. Han præsenterer i artiklen et diagram, der stammer fra en OECD-rapport. Diagrammet viser snarere, at der er en lille negativ effekt af løntrykkerreformerne i den nuværende konjunktursituation. Det vil sige, at løntrykkerreformerne øger arbejdsløsheden i stedet for at formindske den.

Diagrammet viser endvidere, at der under normale konjunkturer er en positiv beskæftigelseseffekt af løntrykker-reformerne. Men denne positive effekt er bemærkelsesværdig lille. Beskæftigelsen bliver kun forøget med lidt over 1 %-point 6 år efter, at løntrykkerreformen er blevet vedtaget. Dette skal ses i lyset af, at beskæftigelsesfrekvensen faldt med 5 %-point mellem 2007 og 2010.

Det er med andre ord de internationale konjunkturer, der virkelig betyder noget for beskæftigelsen, og ikke løntrykker-reformerne.

I øjeblikket raser debatten om den beskæring af dagpengeperioden, der skal træde i kraft den 1. januar 2013. Det er et af de løntrykker-tiltag, som de radikale gennemførte sammen med den tidligere regering.

Titusinder af mennesker vil i de kommende år miste deres forsørgelsesgrundlag. Familier vil blive splittet, fordi det er den eneste måde, hvorpå en arbejdsløs uden dagpenge kan blive berettiget til kontanthjælp. Mange højtudannede vil tage jobs, som de er overkvalificerede til, med det resultat, at det bliver endnu sværere for de korttidsuddannede at få jobs.

Margrethe Vestager mener, at det er den pris de uheldige dagpengemodtagere må betale, for at få løntrykker-reformen kan blive gennemført. De uheldige dagpengemodtagere må ofre sig for samfundet for at sikre velfærdssamfundet på længere sigt. Nu fortæller OECD's tal os, at løntrykker-reformen på kort sigt gør mere skade end gavn og selv på længere sigt kun yder et marginalt bidrag til en højere beskæftigelse.

Tænk dig nu om en gang til Margrethe. Det er ingen skam at indrømme, at man har taget fejl.