Annonce
Annonce
Annonce
Debat 10. sep. 2012 KL. 12.53

Robert Nielsen, en vaskeægte folkehelt!

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
søren hilstrøm
Tidligere faglært kølemontør, nu studerende Stenlille

Kontanthjælpsmodtageren fra Københavns Nord-vest kvarter, siger det som alle i samme situation som ham selv tænker. Under et system hvor hele borgerens eksistensgrundlag er truet, hvor al magt over de arbejdsløses økonomi og selve rettigheden til at få mad i køleskabet er overdraget til de enkelte sagsbehandlere og jobkonsulenter.

Et system er opstået inden for de sidste 20-30 år hvor dem som befolkningen tidligere syntes at det var synd for, og som man i stort set alle politiske partier var enige om at man skulle hjælpe. Er blevet til selve hovedfjenden i store dele af befolkningen og i flere af de selvsamme politiske partier der tidligere kæmpede for den lille mand og hans kamp imod systemet.

Sagen om Robert Nielsen drejer sig om at han ‘tillader’ sig at sige sin åbne mening og agere der efter, i en situation hvor kommunen vil sende ham ud i et tilskudsjob som pedel for den multinationale virksomhed McDonald’s. En virksomhed som har en af verdens største omsætninger og som i dette tilfælde vil udnytte at vores tidligere højreorienterede regering under Anders Fogh og Lars Løkke Rasmussen, har lavet en slags ‘afstraffelses’ ordning for de arbejdsløse og en ‘skjult statsstøtte’ ordning til virksomhederne i Danmark.

Dette er en lodret undergravning af alle lønmodtagerrettigheder og som sommeren 2012’s sag om KRIFA, “Vejlegården” og 3F’s blokade viser. Er partierne Venstre og Dansk Folkeparti ude i medierne med det samme, for at give deres støtte til totalt at afskaffe arbejdstageres ret til at føre faglig kamp, og dermed kæmpe for deres rettigheder i forhold til et mere og mere umenneskeligt arbejdsmarked og decideret undertrykkende menneskesyn.

McDonald’s bør betale en ordentlig løn og koncernen bør ansætte medarbejdere på almindelige overenskomstsvilkår hvis de har brug for arbejdskraft i Danmark. Tænk at den danske stat virkeligt går ind og giver et multinationalt firma som udkonkurrerer små danske selvstændige i hobetal, ved at bruge skattetænkning og flytte skattegrundlaget ud af landet, arbejdskraft på slavelignende vilkår.

slaveri, det fænomen, at én person er ejet af en anden.” (Fra Gyldendals: Den store danske.)

Robert bør betragtes som en folkehelt. Han nævner også et eksempel på at lovgivningen kan forlange at han skal bruge halvanden time i transport hver vej, for at bestride et eventuelt ufaglært rengøringsjob. Og som han siger: ”Gu’ vil jeg ej!”. I Tv-programmet: På den 2. Side på DR2 som han blev interviewet til, blev det fremhævet at der nok ikke findes den by i Danmark hvor der ikke er en ufaglært arbejdsløs i forvejen, som kunne bestride dette job. Og at det derfor vil være fuldstændigt absurd at tvinge borgere til at rejse så langt efter noget der er så unødvendigt.

Problemet i dag er IKKE at de ledige ikke vil arbejde, men de vilkår som de ledige bliver tvunget til at udkonkurrere sig selv på, med løntilskuds- og praktikordninger uden egentligt sagligt grundlag.

Der mangler i hundredtusindvis af jobs i Danmark og i resten af den vestlige verden i disse år. Selvom analfabeterne og ondskabsfuldhederne fra højrefløjen kaster sig over de arbejdsløse ved hver eneste mulighed og kræver afstraffelse, og skrækeksempler til offentlig skue. Så bliver summa og summarum at løntilskudsordningen og tvangsaktiveringsordningen er at sammenligne med gabestokken under enevælden.

Bliv ved Robert Nielsen, herfra fuld støtte og solidaritet!

PS! Personer der er uenige i ovenstående synspunkter kan med fordel gå ind på det muntre Nihilistisk Folkepartis hjemmeside og blive bekræftet i hvor de hører hjemme!

Annoncer