Der var engang, hvor man fra kompetent side hævdede, at der ingen sten kunne falde ned fra himlen, fordi der naturligvis ingen sten fandtes i himlen.
I dag er vi blevet klogere, for vi har observeret meteorers eksistens, og vi ved, det er sten, der dratter ned fra himlen.

Der var engang, hvor matematiske genier kom frem til det overbevisende resultat, at et jernbanetog aldrig ville kunne køre hurtigere end 34 km i timen, fordi man antog, at luften ved en højere hastighed ville blive presset ud af toget, og derved ville passagererne lide kvælningsdøden.
I dag er vi blevet klogere, for nu ved vi, at hverken tog- eller flypassagerer kvæles ved høj fart. Den eneste gene kan højst være lidt trykken i ørerne, men der var altså engang, hvor det blev bevist, at en ting, der er tungere end luften, aldrig ville kunne flyve.

Menneskeheden er nået langt. Nu flyver vi og lander på både Månen og Mars, og det der i fortiden blev betragtet som utopiske tanker og fantasterier har vist sig at gøre gavn – takket være mennesker med mindre fastlåste meninger om, hvad man kan, og hvad man absolut ikke kan. Men endnu er vores viden om det muliges kunst begrænset – sjovt nok af vores forstand, og mon ikke de fleste er overbevist om, at der aldrig har eksisteret civilisationer klogere end os? Selvom det kan være svært at tro, så kan vi måske alligevel ikke være helt sikre.

Erich von Däniken skriver i bogen Fortids gåder… Fremtids virkelighed…: ”Det er godt, at der i fortiden har været tilstrækkelig mange dristige fantaster, som lod hånt om deres samtidiges kritik.” Og hvor var vi i dag, hvis begrænsningens kunst havde fået lov til at kvæle nye tankegange? Der ville næppe være fostret ideer om eksempelvis at udforske Mars. På den anden side kan vi ikke med sikkerhed vide, om der her på vores planet kan henligge gammel viden der fortæller, hvorfor Mars udbrændte engang. Vi må først undersøge, OM der har været liv.

Det er noget i den retning Erich von Däniken forsøger at påpege, tror jeg. Han skriver: ”Forskere vil helst holde sig til de såkaldte realiteter. Men de er tit alt for tilbøjelige til at glemme, at det, vi i dag kalder realitet, kan have været en fantasts utopiske drøm i går. En ikke ubetydelig del af alle de epokegørende opdagelser, der af vor tid bliver betragtet som realiteter, er blevet gjort ved et eller andet lykkeligt tilfælde og skyldtes ikke systematisk forskning. Og nogle af disse opdagelser kan vi takke ”alvorlige fantaster” for, som med deres dristige spekulationer har overvundet den hæmmende forudindtagethed. Sikkert og vist er det imidlertid, at de fremtidige muligheder rykker nærmere for hver dag. Heinrich Schliemann mente ikke, at Homers bøger var lutter fabler og eventyr – og på den måde fandt han det gamle Troja!”

”Vi ved endnu for lidt om vor fortid til at kunne udtale os definitivt!”, skriver Däniken. Han mener, at ”nye fund vil kunne bringe uhørte hemmeligheder for dagen, studiet af ældgamle beretninger vil kunne vende op og ned på hele verdener af realiteter.”

I 2013 har Fortids gåder… Fremtids virkelighed… 30 år på bagen, så mon ikke Erich von Däniken hører til vor tids fantaster med utopiske tanker? For vi ved jo, at flyvende tallerkener er et elsket fænomen blandt fantaster, og vi er ganske sikre på, at jorden for årtusinder siden ikke havde besøg af fremmede astronauter. Det er først noget, vi i vor tid så småt er startet på.