Annonce
Annonce
Annonce
Debat 22. sep. 2012 KL. 10.35

Hvornår får vi en anstændig debat om overførselsindkomster?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Anne Grete Hansen
Anne Grete Hansen Pens. økonom Glamsbjerg

Det er med velberådet hu, at jeg anvender ordet "indkomst". Er man ansat på en arbejdsplads oppebærer man en indkomst, som man betaler skat af. Hører man til de uheldige uden job oppebærer man en indkomst, som man efter samme regler beskattes af. Man kan næsten kalde det dobbeltbeskatning, for tusindvis af dagpengemodtagere har trofast fodret skattefar og betaler nu skat af deres skattekroner.

Ser man på de allerede gældende regler kan man konstatere et massivt omfang af fejlanvendte kroner. Unge under 30 år på dagpenge skal stille op til aktivering efter 13 ugers ledighed, - vel at mærke, hvis de har en uddannelse. Ret beset må man vel mene, at uddannede unge under 30 år har en bedre mulighed for at klare sig på arbejdsmarkedet end en 55+ årig med en forældet bankassistentuddannelse. Men, - ALLE har at stille op til meningsløse projekter, hvor der de facto er indført et loft over, hvad et aktiveringsforløb må "koste". Det er intet mindre end Ebberød Bank. Ser man nærmere på den enkelte storkommune, varierer det stærkt. Hvorfor protesterer de ikke fremfor at flyve under radaren?

I de fleste år under VKO pumpede man den offentlige sektor op med ustyrlige summer. Hver mand sin kontorchef, sin souschef, sin fuldmægtig etc.etc. og det eneste denne dyne kunne præstere overfor den dengang lave ledighed var kontrolforanstaltninger, kadaverdisciplin og ubegrundet mistænkeliggørelse.

Så er det dobbelt sørgeligt at se den afløsende regering. Ikke alene kører den videre i samme spor, den pløjer en ny og dybere fure mellem "dem" og os. Som bekendt blev den såkaldte dagpengereform gennemført af VKO og, ikke mindst, Radikale Venstre. LA stemte ikke for, men har siden haft ikke så lidt travlt med at svine mennesker på overførselsindkomst godt og grundigt til ved enhver given lejlighed. Måske gik der bare noget galt i LA's Saxo hovedregning, da liberalismens velsignelser udfoldede sig i fuldt flor.

Hvor svært kan det være? Gentænk aktiveringscirkusset, flyt millarderne derover, hvor de er bedre anvendt, - men frem for alt: Lad være med at fylde os med løgn og bortforklaringer om arbejdslyst- og evne, luftige udsagn om at ville være verdens bedst uddannede folk og samfundets spidser med tåreblanke øjne til Hr. Møllers begravelse.

I hvert fald ønsker jeg mig noget andet. Og det er ikke en meningsmåling, der peget på op mod 50%'s tilslutning til afmonteringen af såvel dagpengeperiode som -optjeningsperiode. Hvis arbejdet adler, har det sgu' en underlig konsekvens. At man befinder sig i baronens seng, - så længe det varer.

P.S. Det er ikke en forsvarstale for "Robert", som vist aldrig har lært ordet solidaritet.

Annoncer