Krisen i Danmark bare fortsætter, og problemerne virker ingen ende ville tage. De mennesker der efter den gamle termonologi for bogføring var en variabel udgift, d.v.s. produktive arbejdere, deres liv og sociale tryghed, bliver mere og mere udsat, samtidigt med at den gruppe i samfundet der efter samme gamle termonologi, var en fast udgift, tjænestemænd, politikere, journalister m.m. i stort set, ikke berøres af krisen.

Er dette en tilfældighed, eller en del af det system Danmark styres efter? Solidarisk er det ihvertfald ikke, og det stemmer heller ikke overens med al den "skitsnak", om at de bredeste skuldre skal bære de største byrder.

Så længe dem der styrer og bestemmer i Danmark, hele etablisimanget, uanset om de er blå eller røde, fortsætter med at være en fast udgift, har de ikke bidraget til løsning af krisen. De hae alle deres previligier i behold.

Deres løn og ansættelsesvilkår må underlægges samme regler som gælder for dem med variabel løn. d.v.s. konkurance og markedsvilkår.

Man kan ikke midt i en krise, bibehålde previlegier for dem der styrer, på bekostning af dem der har de dårligste ansættelsesvilkår og lønninger, og dette har intet med socialisme - kapitalisme eller kommunisme at gøre, men er et spørgsmål om at alle står sammen i en krise.