Der kom for nylig et forslag om, at skoleinspektøren skal have retten til at bestemme, hvor mange undervisningstimer en lærer skal have. Forslaget bunder formentlig i den overbevisning, at lærere pr. definition er dovne og kun tænker på sig selv. Den slags politiske holdninger er lærere alle dage blevet mødt med.

Undervisningsministeriet vil ikke bare føre kontrol, det vil også offentliggøre, hvor det går anderledes, end embedsmændene og politikerne havde forestillet sig, det skulle være.

I 1900 skrev lærer Jakob Christian Jeppe, der var førstelærer ved Gyllingskov Skole:

”Skolens tilsyn har tilladt mig at virke i frihed såvel i som udenfor skolen, så jeg har kunnet indrette mig i overensstemmelse med de bestående anordninger og min egen overbevisning og trang. Provsterne Mygind, Præstholm og Hammer Gudme, Ormslev visiterede skolen et par gange. Biskop Klausen d. 24. juni 1889. Der var altså bispevisitats kun en gang i 25 år. Nå, man betænke et bevinget ord, som engang blev udtalt i Landstinget, hvor et æret medlem tillod sig at bemærke, at bispevisitatser virkede heldigt, netop på grund af deres sjældenhed.”

Måske ville det være en god ide, hvis de besluttende myndigheder lyttede til de fagfolk (lærerne), de har ansat til at undervise, og lod fagfolkene udstikke rammerne.