Danskerne holder på pengene fortælles der. Alle økonomer beder befolkningen om at bruge flere penge, så vi igen kan få gang i hjulene.

Nu har vi i "nullerne" brugt friværdien til det yderste, vi har købt huse, som ikke er de penge værd, som de har kostet, vi har skinnende nye køkkener, badeværelser og en masse ligegyldigt ragelse, så hvad skal vi dog købe?

Økonomerne har vejledt politikkerne og befolkningen om, at det var klogt at forbruge i det "gyldne"årti, og økonomerne opdagede ikke engang, at en krise dukkede op i horisonten.

Nu sidder mange så med store problemer, deres huse er kun det halve værd, de har en stor gæld og er måske truet af arbejdsløshed og nu er det så statens problem, at hjælpe dem ud af kniben.

I "nullerne" kunne man ikke lade være at tænke, at det her går ikke på længere sigt, men der var tilbud fra alle sider, bankerne sendte breve, om ikke der skulle lægges lån om, og om man ikke havde lyst til at låne deres penge. På nettet sprang reklamer frem om, at kunne låne 200.000 kr, uden at skulle dokumentere anvendelsen af pengene, og om man havde råd til det.

Nu står nogle så med skægget i postkassen, og økonomerne er stadig parate med deres "gode" råd.

Vi hører næsten dagligt, at nu er der gang i hushandlerne og næste dag er hushandlerne stagneret. Hvad skal vi tro?

Jeg lærte i min ungdom, at det var vigtigt at gardere sig, ikke at bruge flere penge, end man kunne klare sig for en understøttelse, dengang var næsten alle organiseret i en fagforening, hvilket det jo heller ikke var "moderne" i de "gyldne" år.

På vore offentlige arbejdspladser har økonomerne taget plads, de rationaliserer og fyrer og gør det utåleligt at gå på arbejde, men på administrationsgangene flyder det med persomale.

Mon ikke det snart ville være på sin plads, at gøre op med økonomernes tyrani. Deres teorier om, hvordan vi kan bringe landet på fode igen, er forskellig fra økonom til økonom, og vi må jo også som befolkning, snart selv tage ansvar for vores gøren og laden, og ikke hver gang man har dummet sig, give staten skylden, og kræve at det er vores fælles kasse der skal redde os.