Annonce
Annonce
Annonce
Debat 7. okt. 2012 KL. 11.19

Et billede af et billede er et billede...

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Jytte Ibsen
Stege

…det er motivet i billedet, der er afgørende for, hvad billedet ligner. Billedet af Jesus viser os et menneske af kød og blod, der efter sigende var Guds udtrykte billede. Jesus lignede Gud, som ingen havde set. Mange så Jesus, men ingen anså Jesus for at være Gud. Og sådan kan et billede af et billede fortone sig til noget uklart, hvis ikke motivet i det første billede står knivskarpt.

Det historiske rids, der findes om Jesus, beretter ikke om Jesus som Skaberen af alt. Tværtimod talte Jesus i de overleverede beretninger om Skaberen, alias Faderen, alias Gud, der således ikke kunne være ham selv, men den indgroede viden om og tro på Jesus som Gud gør det muligt at se bort fra en så indlysende og veldokumenteret kendsgerning.

Det er ikke vanskeligt at se Jesus som en sædemand, der smed om sig med visdomsfulde frø, men gøres der forsøg på at få Jesus til at fremstå som en ganske almindelig mand, reagerer skriftkyndige voldsomt mod andres ejendommelige mistolkninger.

Forfatteren Dan Brown er nok den person i vor tid, der har fået mest opmærksomhed fra skriftkyndig side – og det blot over en tænkt historie, hvor Maria Magdalene sættes i forbindelse med Jesus som dennes ægteviv.

Ejendommeligt nok har en gammel papyrusstump, der indikerer, at Jesus omtaler sin hustru, ikke skabt samme opmærksomhed. Eksperter mener, der kan være tale om falskneri, men uanset om papyrusstumpen er ægte eller ej, har vi Vatikanets ord for, at det behøver vi ikke at bekymre os om. Alt er ved det gamle, og det ville være spild af tid at teoretisere over fund af ældre dato, der ikke stemmer overens med det vante billede kristenheden har af Gud.Vil man ikke nøjes med den kristne forklaring kan inspiration hentes i fiktionens verden.

Forfatteren Marianne Fredriksson, et menneske med stor indsigt, trækker læserne gennem bemærkelsesværdige tankeeksperimenter om Jesus liv i bogen “Ifølge Maria Magdalene”. Også den norske forfatter Tom Egeland piller i bogen ”Cirklens ende” ved den gængse opfattelse. Det er “en lavmælt bog om en gåde”, skriver Egeland i sit efterord – for “tænk hvis en arkæolog fandt en skat, som indeholdt et ældgammelt manuskript, som ville ændre verdenshistorien.”

Sandsynligheden for at der eksisterer gamle skrifter, der kan ændre verdenshistorien er til stede. Det viser Karen Kings fund og hvorfor ikke anerkende det?

Annoncer