Anne Grete Hansen

Pens. økonom Glamsbjerg

› LÆS MERE

Pyha, her sidder jeg lørdag nat med fødderne oppe, på et hipt hotelværelse, som ungebanden har booket mig ind i efter anstrengelserne med mit tekniske knock-out. Godt, at jeg har et solidt, fynsk bord at bide mig fast i, for søndagen bliver ikke en hviledag, og så vil jeg altså hjem til Kerteminde. I København må jeg stå op med andre høns, - der er gang i pods, pads og phones og sådan går det derudaf. Men nu får jeg (for første og måske sidste gang) lov til at se Marienborg indefra. Jeg må nok i al diskretion lære Helle lidt om, at ikke alle kvinder over 40 drikker latte. Herovre på Fyn sværger vi til ordentligt hjemmebag og madam blå.

Kære dagbog, VI SLOG DEM, for nu at citere min statsminister. Det er ord, hun kan genkende. Da hun slog Frank Jensen var det med 53,2 mod Franks 46,8. Ikke just noget at sammenligne med min noget mere overbevisende sejr.

Man skal være åben, og det skal jeg jo hér, hvor jeg mest har lyst til at.. Glem det! Tiden nærmer sig, hvor vi skal til hofbal, men - kære dagbog - vi kan også sy ordentlige klude på Fyn.

Og så har jeg Holger. Han véd, hvor skabet skal stå. Men jeg er alligevel i et dilemma, og dog. Da Villy kom i regering ville han være udenrigsminister. Det blev han så, og det hygger han sig med. Men at tro, at en ambitiøs ungersvend kan blive rorgænger for et parti, som rummer så meget som SF gør, ja, det er at lade ræven vogte gæssene.

Vi er gamle nok til at vide, at den repressive tolerance ikke dur. Vi er ikke tålt i regeringen og desværre kender de ikke deres besøgelsestid. Måske, bare måske, kan det regeringsbærende parti lære lidt. At regeringsgrundlaget ikke er en bibel, ligeså lidt som salig Fogh Rasmussens skattestop var det.

Virkeligheden flytter sig meget indenfor 5 år, en bibel kan omfortolkes, meeen, kære dagbog, jeg er i deep shit.

Anette