Annonce
Annonce
Annonce
Debat 15. okt. 2012 KL. 18.53

Systemet straffer i stedet for at belønne

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
May-Britt Kattrup

Småjob er for dyre for arbejdsløse, sådan lyder overskriften på en artikel i dagens Politiken, der fortæller at det koster langtidsledige penge, hvis de tager et job i få dage. Man har også tidligere kunne læse i pressen, at vikarbureauer ikke kan få ledige til at besætte vikarjobbene, fordi det koster dem penge.

Det skal kunne betale sig at arbejde, hører man politikere sige i kor, men hvordan er virkeligheden. Systemet straffer dem der gerne vil gøre noget, i stedet for at belønne dem (og det gælder i øvrigt i begge ender af skalaen). Som det mindste skulle ledige have det samme ud af at tage et job, deltid eller ej. Men endnu bedre ville det være, hvis der var en økonomisk gevinst ved at arbejde, også selv om det er deltid, få dage, få timer, vikarjob el.lign.

Vores system er indrettet forkert. Ikke alle, synes det er belønning nok, blot at forsørge sig selv. Og bliver man ligefrem dårligere stillet, er der mange der ikke har råd til at forsørge sig selv.

Der står ikke noget om supplerende dagpenge i regeringsgrundlaget siger arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen (S). Men det burde der nok gøre.

Giv’ ledige mulighed for småjobs, uden at straffe dem økonomisk. Der skal kun fratages dagpenge, hvis man siger nej til job, deltid som fuldtid, midlertidig som permanent. Hvis denne regel til gengæld efterleves i virkeligheden, vil der være lukket for muligheden for udnyttelse af systemet, som må være argumentet for de nuværende regler.

Småjobs vil øge muligheden for efterfølgende fuldtids ansættelse.

Overførsler, lønninger, skatter og afgifter skal ned. Desværre er det ikke kun systemet der er problemet. Hele niveauet for overførsler, lønninger, skatter og afgifter er alt for højt i Danmark. Det skader vores konkurrenceevne, og betyder stort tab af danske arbejdspladser. Skatter og afgifter må sættes ned, så både borgere og virksomheder får samlet færre udgifter. Omfordeling hjælper ikke. At sætte løn og overførselsindkomster ned, er nok ikke realistisk, men det er nødvendigt at de ikke stiger, eller i hvert fald stiger mindre end vores nabolande. Kun på den måde kan danske virksomheder tjene penge fremover, og dermed tilbyde de arbejdspladser Danmark har behov for.

Når alle ovennævnte faktorer følges ad, vil købekraft/realløn ikke blive mindre, men måske endda større med tiden.

Annoncer