Ofte virker det som om ligestilling bare skal være, at vi kvinder skal efterligne mændene fuldstændigt.

Det kunne jo også appellere til at vi får lov til at være kvinder.

Jeg ville ikke have undværet min barsel - jeg havde en god stilling og var alenemor men foretrak nedsat timetal og klarede det - ikke med de lønninger som er idag - men med en lønning, hvor jeg kunne klare mig og være mere sammen med mine børn, dengang kørte allerede det fordærv - at man ikke værdsatte det feminine arbejde med hus og børn.

Jeg har altid haft min egen mening om dette, jeg føler at vi skal bruge vores vilje til at gør det som er godt og rigtigt, og for mig var det også at følge mine børn lidt mere end var moderne dengang i 80érne

ofte er det som at se mænd i kvindetøj når de skal fortælle, hvor vigtigt det er med ens kvoter, jeg synes det er dejligt med forskellighed, min egen maskuline kraft bruger jeg til at støtte min feminine pol. ikke at lade min maskuline pol tage over og undertrykke det feminine.

Hvis vi skal gå en tid igennem hvor medfølelse og ingen krige er, skal kvinderne begynde og elske deres liv også som moder og som kvinde.

I mange år efterlignede de bare mændene og var lige så hårde og ubarmhjertige som nogen af dem.

nu skal mændene prøve at udvikle den feminine side, og det gør mange mænd allerede - og derfor føler de ofte sig utilpas sammen med andre hårde mænd.

Men det kan være efterhånden at mændene er mere intuitive og følsomme end kvinderne hvis de bliver ved med at efterligne den maskuline måde som har ført til krige og ufred i mange århundreder.

Eventyret om, at vi kvinder skal føle os som prinsesser og mændene som beskyttere af det feminine - er en god pegepind for den nye tid.

Jeg synes jeg kan tillade mig at skrive dette, da jeg selv har både været mor og leder og har haft et valg som alle andre kvinder, mit valg har aldrig været materialismen men humanismen.