På en anden netavis (jp.dk) læste jeg om Københavns bekymring for SAS' mulige konkurs. Især overborgmester Frank Jensens bekymring forstår jeg kun delvist. To ironiske forhold er, at de fleste passagerer i transit med rutefly nok bliver i lufthavnen, og flyselskabet SAS tillægges en betydning, der ikke passer særlig godt til et ønske om et 'grønt' image.

Bedre tilslutning til andre europæiske jernbaner kunne også skabe et knudepunkt, men tilsyneladende tænker hverken den danske regering eller København i den retning til trods for, moderisering af jernbaner prioriteres højt i bl.a. Europa og Kina. Den udvikling i den internationale samfærdsel kan gå udenom Danmark, mens Folketinget stort set lader DSB passe sig selv.

Faktisk læste jeg i dag, at godstog tænkes anvendt som et alternativ til skibe mellem Kina og Europa.
Link: http://www.themoscowtimes.com/business/article/eastern-rail-cargo-route-gaining-popularity/470734.html .

For hele landet er tilgængeligheden til København næppe meget værd, hvis provinsens tilgængelighed prioriteres lavt, samtidig med industrien flytter til Jylland. Heldigvis har andre flyselskaber end SAS direkte ruter fra Jylland til udlandet, og Jylland har endnu rimelige togforbindelser til Tyskland via Flensborg. Det er dog ikke så meget DSB som DB (Deutsche Bahn), der sørger for, det danske jernbanenet endnu er forbundet med det tyske og dermed det øvrige europæiske jernbanenet. DSB har begrænset sit salg af internationale togrejser meget de seneste to-tre år.

Den vigtigste begrundelse for modernisering af jernbaner er et ønske om reduktion af CO2-udledning, som har været en dansk mærkesag fra 2009 og i 70'erne, og som EUs klimakommissær Connie Hedegaard nu er bannerfører for. Hvorfor er det så lige Danmark, der i realiteten 'hænger i bremsen'?

Hvis SAS lukker, overtages de fleste ruter sandsynligvis af andre flyselskaber. Hvilken indflydelse det vil få på København, er uklart.