Missoirs - Hvorfor ikke?

Læserbreve

Af Tine Baage Mikkelstrup

I DR2s ”Debatten” d. 8. Marts var temaet ganske oplagt ”Kvindernes Internationale Kampdag”. Her blev blandt meget andet debatteret et forslag stillet af Iben Wiene Rathje fra Københavns Borgerrepræsentation (IWR) om såkaldte missoirs (pissoirs specielt indrettet til kvinder) i København. En praktisk løsning på et konkret problem med tissekøer, hvor kvinder med de nuværende faciliteter venter uhensigtsmæssigt længe på at træde af på naturens vegne. Som positiv bivirkning vil missoirs sidestille mænd og kvinder hvad angår et fundamentalt behov og rummer derfor en signalværdi om ligestilling, udfordrer vanetænkningen og ansporer til flere muligheder. Konceptet er i øvrigt afprøvet med succes på Roskilde Festival.

Som opponent til forslaget havde DR valgt Jakob Engel-Schmidt (medlem af Venstres Hovedbestyrelse - JES) og han fandt det tunge skyts frem, for nu skulle der skydes gråspurve med kanoner! Først og fremmest foretog han en kæk afstemning  blandt publikum og var lynhurtig til at afgøre at kun én kvinde var interesseret i at bruge anordningen (der var ellers flere hænder oppe). Han konkluderer derefter på basis af denne spinkle brugerundersøgelse, at idéen er spild af skattekroner. Ifølge JES er forslaget udtryk for alt, hvad der er galt med den moderne kønskamp, IWR har store sko at fylde ud og burde i stedet bruge kræfter på at kæmpe for kvinder med reelle problemer i Afrika og Mellemøsten.

Derefter scorer han billige point ved ”modvilligt” at ”indrømme” at han ser ’Paradise Hotel’ (så har vi nemlig laveste fællesnævner med os) og opridser en episode, hvor to kvindelige ”underfrankerede” (JES’ udtryk ) deltagere ytrer ønske om at ”voldtage” en beruset mandlig deltager. JES undrer sig over, hvorfor feministerne ikke reagerer voldsomt på episoden, som de i sagens natur ville gøre det, hvis der var tale om en kvindelig deltager.  Dette til trods for at han ikke mener at ungersvenden har lidt nogen overlast, og at IWR i øvrigt giver ham ret i at episoden illustrerer den stereotype kønstænkning. Endelig sætter han trumf på sit korstog mod de danske feminister ved at smide de renovationstrængende skoler og børnehaver samt hjemmehjælpstrængende, ældre mennesker ind i puljen af emner, som burde prioriteres højere end missoirs. En argumentation som i mine øjne svarer til at kritisere en journalist for at dække Roskilde Festival, når der findes global opvarmning, krig i Afghanistan og tsunamiens eftervirkninger i Japan at dække. Eller til at klandre en betjent for at rykke ud til et butikstyveri, når der findes narkohandel, trafficking, og mordsager som skal opklares.

IWR kæmper en brav kamp for at få taletid og holde fokus på at forslaget er af konkret, løsningsorienteret karakter og et lille skridt på vejen mod mangfoldighed og tolerance på tværs af køn (som JES siger, han går ind for). Alt imens hun må lægge øre til udfald mod feminister generelt, til at forslaget ikke er gennemtænkt (i modsætning til JES’ brugerundersøgelse naturligvis) og til at få lagt ord i munden som hun absolut ikke har ytret i undervejs.

Jeg er selv feminist af overbevisning, men er – indrømmet – ikke særlig meget på barrikaderne. I en hverdag, hvor jeg skal (også) skal passe mine forpligtelser som mor til tre, mine forpligtelser som gymnasielærer og som samfundsborger i øvrigt,  er der ikke meget råderum til at løse verdens problemer. Så nej, jeg kæmper ikke aktivt for kvinders rettigheder i Afrika og Mellemøsten (undskyld!). Men fratager det mig automatisk retten til at kæmpe på det mikrokulturelle felt herhjemme? I en hverdag, hvor jeg dagligt forsøger at være rollemodel for mine døtre og indgyde dem troen på at de har en værdi helt uafhængig af trutmund og store bryster, hvor jeg dagligt anerkender at min søn elsker at klæde sig i rødt, og hvor jeg dagligt forsøger at nuancere ”underfrankerede” piger – og drenges stereotype kønsforståelse…?

Og hvad angår det helt konkrete forslag, kan jeg som kvinde med 3 graviditeter og tydelige erindringer om tung mave, øm lænd og spændt blære bag mig kun hylde ethvert forslag, der vil lette adgangen til at lade vandet i det offentlige rum og på den måde sidestille kvinders muligheder med mænds.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kære JES -  Få lige proportionerne på plads, hold debatten på sporet og hold sindet åbent for konstruktive forslag til dækning af et reelt behov.

Clement Kjærsgaard åbnede debatten ved at spørge: ”Hvorfor skal kvinder have lov til at stå op og tisse?

Jeg spørger: ”Hvorfor ikke?”

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce