Norge skiller stat og kirke - Danmark, følg nu med!

Læserbreve

Tillykke Norge!

En meget glædelig nyhed: Norge afskaffer statskirken med bredt politisk flertal. Sådan bare. Hvor svært kan det være at indse at man ikke skal have en religion med særrettigheder? En religion der har speciel ret til offentlige begravelsespladser. En religion der har unaturligt meget plads i folkeskolen, ned til de yngste klasser så det reelt bliver forkyndende. En religion der har adgang til konfirmationsforberedelse i skoletiden. En religion der står for civilregistreringsopgaver, som burde være statens anliggende. En religion, som det statslige TV (DR) pålægges af give TV-tid til forkyndelse (DR Kirken). En religion, der får statslig hjælp til medlemsindbetaling og samtidig får yderligere massiv statsstøtte selv ikke-medlemmer betaler til (som bl.a. går til præstelønninger og de selv må administrere i vid udstrækning - hvis det kun gik til renovering af bevaringsværdige kirker og det var staten der bestemte hvilke kirker der skulle renoveres, så havde det været okay).

Tillykke Norge. I kan nu ikke længere bruges som eksempel på at det er okay at blande religion og politik - sådan som mange islamiske lande bruger det. Misvisende ja, men stadig effektivt og med en gran af sandhed.

Danmark, vores nordiske broderfolk i Sverige og Norge har forstået at stat og kirke ikke hører sammen. Hvornår indser vi det også?

http://www.tv2.no/nyheter/innenriks/politikk/norge-avskaffer-statskirken-3781823.html

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce