Er prostitution hyggelig wellness?

Læserbreve

Normal 0 21 false false false DA ZH-CN X-NONE

Prostitution har været anerkendt som et socialt problem af det internationale samfund i mere end 60 år. Indtil for ganske nylig var alle landets partier da også enige om, at prostitution skal behandles som sådan. Derfor er jeg dybt forundret over at se prostitutionsmiljøet solgt som en omgang wellness-lignende hygge i ”Bordellet – en arbejdsplads i Danmark.” Det står i meget stærk kontrast til de beretninger man fra tid til anden hører fra kvinder, der har fået deres liv i miljøet på afstand og fortæller om de konsekvenser, et liv i prostitution har haft for dem. Det viser sig da også, at kontakten er formidlet gennem Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO). Bordelejeren er endda en af SIO’s topfigurer med en klar politisk dagsorden om at gøre prostitution til et arbejde.

Selvom det er blevet anslået, at der er mere end 3.200 prostituerede i Danmark, er det kun den samme lille gruppe omkring SIO, der får taletid i medierne. Det gælder også i dette tilfælde. Forklaringen er ifølge Politikens udsendinge, at det ikke har været muligt at komme i kontakt med miljøet udenom SIO. Hvad kan det skyldes, fristes man til at spørge? Og hvorfor er det ikke et spørgsmål, Politiken stiller sig selv? Hvad mon det er, de andre bordeller gemmer? Kan man forestille sig, at det pænt anviste bordel ikke er repræsentativt for miljøet, men bare er den pæne top af et stort isbjerg, der gemmer et mere dystert billede under en grumset overflade? ”Bordellet” kan vist næppe kaldes dybdeborende kildekritisk journalistik.

Politiken bliver betragtet som en seriøs avis, der tager de svages parti. Men her synes jeg den svigter sit ansvar. Hvilke konsekvenser kan denne romantiserede og forenklede fremstilling af et socialt problem have for alle de mennesker i prostitution, der aldrig får taletid i medierne? Hvilken fristelse bliver det ikke for unge, socialt udsatte kvinder –  i avisens reklame for prostitutionsbranchen lyder det hele jo så let og ligetil? Politiken bryster sig af at være uafhængig af organisationer og økonomiske interesser. SIO er en organisation med en klar politisk dagsorden, der har en økonomisk interesse i at vise prostitution i et forskønnende lys. En økonomisk interesse, de deler med Politikens frække lillebror, Ekstra Bladet.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce